147 / 233
139
Bruden sidder ved Bordet, efter en vis Musiqve paa Violin,
træder frem, og lægger sin Gave i Brudens Skiød, hvorved
hun den meeste Tid samler sig til 3. til 400. Croner til Hielp
at sætte sig i Stand med.«
Til B a rse l eller Barnedaab maatte kun bydes Middag med
en Ret.
Ved D ød sfa ld maatte der ikke gøres Gilde; men efter Be
gravelsen maatte Familiens Nærmeste bydes til Middag, dog
kun paa en Ret. Og der maatte ikke bydes
»01
til dem, der
bar den Døde, undtagen om Søndagen; »neen Werchedage«
maatte der drikkes Gravøl.
Naar D e lin g eller Skifte fandt Sted, maatte kun bydes
Middag med en Ret. Overtrædelse af disse Vedtægter straf
fedes med Bøder paa 1 Rdlr. til Byens Kasse eller til de
Fattige.
Om deres L e g e eller »Amager-Spil« taler saavel Jerskiæg
som Thura udførligt, og begge mener, at disse Skikke er med
bragte hertil fra Holland. Men Troels Lund har senere paa
vist, at man, længe før Hollænderne kom hertil, ogsaa her i
Landet har slaaet Katten af Tønden, saa dette Barbari har
været vidt udbredt. Intet Sted her i Landet har Fastelavns
løjerne dog holdt sig saa originale og saa længe som paa
Amager, hvor de er gaaet over i Aarets faste Fornøjelser;
Fastelavnen er den Tid, hvor Unge og Gamle ret slaar Gæk
ken løs. Dette har maaske for en stor Del sin Aarsag i, at
de Lege, der brugtes, tidlig benyttedes som et Led i Hoffets
Fester og derved vandt i Glans og Berømmelse.
De var imidlertid i gamle Dage et frygteligt Barbari. Jer
skiæg omtaler de to vigtigste saaledes:
At rive Hovedet a f Gaasen:
»Først spilles om en Gaas, som er besmurt med Sæbe,
Den samme vil hver Mand foruden Knive dræbe;
Hun hengeri et Reeb tvert over Byens Gade,
Ved Fødder henger hun, hun skriger og hun gaber,
De Karle rider flux og den ved Halsen trenger,
Tit løber Hesten bort og Karl ved Gaas-Hals henger,