137
»Han spiser Flesk og Kaal, nu Pose Grød og Erter,
Det smager ham saa vel som Vild-Steg og som Terter«,
siger Jerskiæg. Thura fortæller nærmere om Tilberedningen
af denne Søndagsmad: »— som er Flesk og Kiød, der kaages
i en stor Bøste-Kiedel, i hvilken de tillige hænge en Pose
med Gryn, som, naar ere kaagte, kaldes Pose-Grød; Derhos
endnu en Krukke med Erter, hvilke, naar de ere kaagte,
kaldes Krukke-Erter; Et Net med grøn Kaal, et andet med
hvid Kaal; Bemeldte Krukke-Erter, naar de ret efter Am a
gern es Smag skal tillaves som en Delicatesse, da mænger
de reven Peber-Kage og Rosiner der imellem; Og er det en
vis Regel og Sædvane, at de endelig skal nyde den Ret hver
anden Paaske-Dag; Flesket og Kiødet spise de kok de øvrige
Dage Ugen igiennem, men Pose-Grøden og Krukke-Erterne
blive daglig opvarmede.«
A f K a ra k te r , siger Jerskiæg, var de hollandske Amagere
godmodige og, navnlig overfor hinanden indbyrdes, hjælp
somme og venlige. De var meget ædruelige og levede som
Regel et roligt og godt Familieliv: I Handel og Vandel var
de forsigtige, men redelige og ordholdne:
»I Kiøbmandskab han ey med store Ord udpraler
Han tinger nap og knap, men redelig betaler,
Han sælger ey sit Gods for Snak og modig Praten,
Ney! slig unyttig Mynt, den giver han til Katten.
Han holder ey panqvet i Kroer-Huus og Gilde,
O, Ney! han lever kun saa sutes hos sin Nille.«
Ved deres F e s te r var de, ligesom i det daglige Liv, meget
maadeholdne i Levemaade. Der iagttoges en vis Økonomi og
var fastsat Vedtægter for hvormange Retter man maatte byde
ved de almindelige festlige Lejligheder, samt Mulkter for Over
trædelse deraf, ligesom hos de borgerlige Lav ved deres
Gilder og Sammenkomster. Parolen gaves vistnok fra oven,
for at unødigt Fylderi ikke skulde svække Folkets økono
miske Evne.
En Vedtægt for Hollænderbyen fra 1 7 1 1 indeholder bl. a.