150 / 233
142
Byer, nemlig 52 Heste, 9 Stude og 84 Kør, tilhørte 9 der
boende Hollændere, som dog kun svarede 1/io af Skatteydelsen,
løvrigt var Forholdet mellem Driftsnytten af Jorden i de to
Sogne omtrent saaledes:
Hollænderbyen pr. Td. H a rtko rn : ca. 3V2 Heste og Høveder
De danske Byer
—
—
— 1V2 — -
—
Først et godt Stykke ind i det 18. Aarh. begyndte de
danske Byer at komme til Magt, dels fordi de i stigende
Grad kom ind under Hollændernes Driftsomraade, og dels
fordi de andre Beboere ved Hollændernes Exempel, økono
miske Støtte og Sammenblanding med dem ved Giftermaal
blev mere Herre over Brugen. Hollændernes Kultur havde
bredt sig over Øen, og det varede ikke længe, inden den
erobrede hele Befolkningen.
Men først kom
Enevoldskrigene
og greb forstyrrende ind i
alle Forhold. De langvarige Fjendtligheder med Sverrig, der
fulgte det 17. Aarh. næsten til Døren (1675—79) og indviede
det næste (1700— 1720), gav ikke blide Kaar for Amager,
som atter maatte undgælde for sin Beliggenhed tæt op til
Hovedstaden og ved den alfare Søvej. Under den første Krig
gjordes flere Gange Indfald paa Amager, mange Gaarde blev
nedbrændte og Høsten led stor Skade. Øen blev atter udpint
for at tjene til Hovedstadens Forsyning. Det ses saaledes, at
alle Bønder om Vinteren 1677 fik Befaling til uden alt Op
hold at føre, hvad de havde af Kvæg og Foder, ind til Staden,
for at det ikke skulde blive taget eller ødelagt af Fjenden1).
Under denne Fejde tjente Dragør Havn en Tid som Sta
tion for en Del af Marinens Baadflotille, der laa her for at
spærre eller bevogte Indsejlingen til Sundet, og under de for
skellige Træfninger, der fandt Sted paa Køgebugt, var Hav
nen et vigtigt Forbindelsesled mellem Flaaden og Staden.
Proviantforsyningen bragtes over Land her ud for at føres
ombord, og saarede sattes i Land. 1677 erobrede to saakaldte
9
Kbh. Dipi. 6. 681.