149 / 233
I 4 i
Underholdningen fulgtes med megen Opmærksomhed af Hoffet
og dets Gæster fra Slottets Vinduer3). — Da Hollænder
kolonien bosatte sig paa N y Am ag e r (Frederiksberg) og
Prinssessernes Gaard var blevet bygget herude, gav Hoffet
selv lignende Løjer til Bedste, klædte i Amagerdragter.
Senere se vi, at Valby Beboere optog de samme Forlystelser;
men de synes kun at have holdt sig en kort Tid derude.
De danske Bønder
paa Amager søgte naturligvis at efter
ligne Hollændernes Fastelavnsløjer, men i en mere beskeden
Form, og neppe før i sidste Halvdel af det 17. Aarh., da
den første Kro (Rødekro) opstod i Sundbyerne. Det synes
dog ikke at have været nogen aarlig tilbagevendende Fejring
af Fastelavnen, der holdtes snart her og snart i Taarnby,
men et Udslag af Trang til ogsaa at være med, som gjorde
sig gældende engang imellem. Vi finde intet bestemt herom;
thi det var stadig Hollænderne, der førte Tonen an og var
Genstand for Opmærksomheden med deres pompøse Optog i
Nationalkostumer og med de velholdte, flot udpyntede Heste,
som bar Rytterne, naar de Unge red Fastelavnen ind og de
Gamle red den ud efter Ugens Forløb.
. I Morskab, saa vel som i Erhverv, stod de danske Bønder
tilbage for de friere og fuldkomnere Hollændere, der i alle
Henseender var Foregangsmændene, medens de andre saa at
sige var kørt fast under deres Skatter og Byrder og mang
lede Magt og Midler til at komme ud af Uføret. Vi behøve
blot at kaste et Blik paa Forholdene mellem de to Klassers
Jordafgifts- og Driftsforhold, som Maal for Udgift og Indtægt,
for at se Forskellen imellem dem omkring
1680
:
Antallet af Brugere var omtrent lige mange
i
hvert Sogn.
Men hertil maa bemærkes, at
i/i
af Driftsmidlerne
i
de danske
Hartkorn
Besætning
Tdr.
Heste
Stude
Kør
Hollænderbyen. .
De danske Byer
750
470
27
566
335
378
14
780
l) Danske Saml.
2.
R.
2.
B. 173.