151 / 233
143
»Dragørbaade« den svenske Brander »Set. Peder« ved Malmø
° g gjorde den til Krigsbytte1).
Under den anden og større nordiske Krig, som var det
nye Aarhundredes Indledning, maatte Amager oftere tjene
som Skærmbrædt for
Hovedstaden. I Sommeren
1700,da
den svenske Flaade i
længere Tid laa i Sundet, var de to
gamle Skandser paa Dragør — Syd for Byen og tæt Nord
for Havnen — armerede med Kanoner. Langs Øens Østkyst
stod en Linje paa flere Hundrede Mand af Øens Folk op
stillet som Vagt for det Tilfælde Fjenden skulde søge at gøre
Landgang. Kongen skrev fra Rendsborg: »Hvad Gammel
Amagers Defensión er angaaende, da som Vores Flode er i
Søen, saa om endskiønt vi allernaadigst skulle formene, at
Landet noksom ved denne Skat kunne beskiermes, icke des
mindre have vi allernaadigst befalet Vores Oberst over Voris
Lifgarde til Hest osElskelig
Niels Krabbe
med Garden i
Nødsfald at giøre ald mulig Modstand« osv.2)
Senere fortrak den svenske Flaade ad Flinterenden, hvor
den forenedes med en Del hollandske og engelske Skibe for
at gaa imod vor Flaade, som laa under Kastellet. Ingen af
Parterne vovede noget egentligt Angreb. En Nat nærmede
tre svenske Galioter sig Refshalen, hvor de aabnede Skyd
ningen og sendte en Del Bomber ind over Christianshavn og
Amagerfælled, hvor de ikke anrettede nogen større Skade.
En Spottefugl gav dette Bombardement Udtryk i en Vise.
Et Vers lød saaledes:
»Hofmodige Konger og Helte paa Vandet,
Hvad Ære har I vel indlagt Eder her?
Ved Eders Kanoner, i Mindet det stander,
Blef Silden forbauset med Fiskene fleer.
Det vidner om Dragøe- og Amager-Bønder
Hvorledes I sigted med Bomber i Vind,
Og Resten blef læsket i Hafvet som Tønder;
Thi Bomberne kunde ey ræeke her ind«.
') Garde: Den danske og norske Sømagts Hist. I. 281 og 290.
2) Sæl. Tegn. 52. 291.