153 / 233
145
hold derovre for at berede de Syge — derimod tales der
ikke om nogen Læge. En Del blev ogsaa indlagt og de fleste
døde temmelig hurtigt; der blev opkastet en Bakke som Be
gravelsesplads paa Øens Nordende, hvor den endnu findes
under Navn af »Kirkegaarden«.
Om Sommeren 17 10 førtes der alligevel Kvæg til Salt
holmen paa Græs; Øen var saaledes ikke strængt afspærret
og Smitten førtes til Amager eller Kjøbenhavn. Om Efter-
aaret blev saa al Forbindelse mellem Amager og Saltholmen
strængt forbudt; det Kvæg, som var tilbage derovre, blev
ført hjem og under Livsstraf blev det forbudt at færdes mel
lem Øen og Kjøbenhavn uden at melde sig til Toldvæsenet.
Ingen Lodser eller Fiskere maatte borde Skibe i Sundet eller
opholde sig paa Søen længere end til Mørket faldt1).
Trods disse Forholdsregler bredte Sygdommen sig om Som
meren 1 7 1 1 med stærk Fart baade i Kjøbenhavn, Helsingør
og paa Amager. Paa Amager bortrev den over Halvdelen af
Beboerne, i Sundbyerne endogsaa de to Trediedele. Mange
Gaarde stod i lange Tider ubeboede, Markerne henlaa øde;
der var ingen Folk til at overtage eller drive dem. For Hol
lænderne, som ikke vilde overgive deres Jord til fremmede,
varede det særlig længe, inden de fik Gaardene besatte.
Endnu i Byens Vedtægter af 1726 tales om »øde Gaarde«
fra Pestens Tid.
I November 17 13 blev Karantænen paa Saltholmen op
hævet og flyttet til Motzmanns Plads, da det var vanskeligt
og bekosteligt at komme paa Saltholmen under Frosten. Se
nere blev Karantænehusene flyttede herfra til en Plads ved
Østerport for at tjene som Barakker for Soldaterne.
1737 og 1738 var der atter Pestfare i Luften. Det først
nævnte Aar lod Kongen udsætte 4 Vagtposter paa Østsiden
og Sydenden af Amager for at paase, at der ikke landede
nogen fra Søen, uden de Skøjter, som førte Kreaturer fra
Amager til Saltholmen, samt Fiskerne og Dragør Søfolk,
hvem Tolderen paa Dragør skulde have Opsyn med. 1738
2) Kbh. Dipi. VII. 99. 135.
Amagers Historie.
IO