Previous Page  158 / 233 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 158 / 233 Next Page
Page Background

medens Sidevejen og Ladegaardsvejen mangler. Den punk­

terede Linje angiver Byens sydlige Grændse omtrent til Valby

Bakke: Mod Vest, Nord og Øst dannedes Grændsen af Grøn-

dalsaaen og Ladegaardsaaen. løvrigt giver Skitsen et orien­

terende Indblik i Byens Indretning.

Her indrettede altsaa Ny Amagerne sig i Overensstemmelse

med deres hollandske Skikke og Levevis efter de samme

Regler, som Kommunen paa Gammel Amager levede efter,

baade hvad Ejendomsforhold, Jordfordeling, offentligt og pri­

vat Liv angik, som et særligt Sogn og Sognebirk, med sær­

egen Arveret, Formynderi, plattysk Kirketjeneste og Rets-

tjeneste.

Om deres B ru g sfo rh o ld og Drift af Jorden haves kun

faa og ikke særlig rosende Oplysninger. De 20 Familier delte

Jorden imellem sig som Ejendom, saaledes at hver Gaard fik

omkring 75 Tdr. Land, der kunde sælges indenfor Kommunen

og tilfaldt denne, naar ingen Arvinger efterlodes. Hovedsa­

gentlig synes Jorden dyrket med Korn, da det stive, lerfaste

Muldlag ikke egnede sig særlig godt til Køkkenurter, saaledes

som Jorden paa gi. Amager. De opnaaede overhovedet aldrig

at faa Jorden i den Tilstand og Gødningskraft, som de var

vante til fra deres Hjemmeø. Heller ikke deres K rea tu rh o ld

fik de nogensinde i god Drift. Det ses, at de holdt en Del

Svin, som sendtes paa Olden i Kronens Skove. 1677 svarede

de Kvægskat af 140 Køer og 110 Heste, eller kun (af Køer

og Heste tilsammen) godt i pr. Td. Hartkorn. De havde

Græsningsret paa Saltholmen til 250 Høveder, hvorfor de

svarede til Amager 15 Rdlr. aarligt. Deres Ind fø rse l af Varer

til Staden blev ikke stor. Hele Byens Acciseafgift androg

aarligt omkring 100 Slettedlr. 1688 havde Byen endnu kun

12 Tdr. Land Kaalhavejord. Endnu gik det dog taaleligt med

at svare Afgifterne; men noget Fremskridt i Erhvervslivet var

der ikke og kom heller aldrig.

Kommunal- og Retsvæsen

dannedes efter ganske det samme

Princip som i Magleby. Beboerne valgte deres Foged (Schout)

eller Skultus, som han mest kaldtes, der baade var Birke­

foged og Kommunens Formand, sorterende under Lensmanden,

1 5 0