Previous Page  163 / 233 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 163 / 233 Next Page
Page Background

i55

dragt og Sprog angaar, endnu for en Del bibeholdt de gamle

Traditioner fra deres Fædreø, eller rettere deres Fædrekom-

mune, hvorved de hævede sig over de andre almindelige

Bønder.

Kaltlmset

, der altsaa fulgte med det Areal, som kom ind

under Prinsessernes Gaard, synes paa et tidligere Tidspunkt

at være afstaaet eller udlejlet af Hollænderne til Kongens Tøj­

mester Peder K a lth o ff, efter hvem det havde faaet Navn.

Det laa paa Arealets nordlige Ende (nærmest den nuværende

Smallegade) og synes oprindelig at have hørt sammen med

et Teglværk. Peder Kalthoff var interesseret herude og havde

under eller efter Krigen Byens Landgilde i Pant. 1662 ejedes

Huset af Admiral N iels Ju e l, der boede her, og senere (1668)

benyttedes det af Kommerceraad Pe ter Claumann som

Landsted.

T e g lg a a rd en , der laa omtrent hvor nu »Aluminia« ligger,

havde et Teglbrænderi, som før Krigen ejedes af Raadstue-

skriver A ren t Bern tsen , maaske det samme som Kalthoff

havde før eller efter ham.

Som en P'ølge af Hoffets Nærhed opstod snart efter Krigen

flere

Lyst- og Landsteder

paa Byens Grund, idet Bønderne,

dels ved Pantsætning, dels ved Salg, fraskilte sig Arealer til

Haver og Byggegrunde, eller til industrielt Brug. 1672 ejede

Baron Jen s Ju e l et Landsted eller en Gaard, hvorpaa holdtes

6 Heste og 10 Køer; det ses, at han fritoges for at svare

kongelig Tynge deraf. Noget senere finde vi Kongen s Fa l-

k on é rgaa rd eller Jægergaard, som ses paa Kortet foran.

Hertil hørte et Indelukke paa 1 Td. Hartk. og et P'alkonér-

eller Jægerhus, »fuldt af Kongens Hunde« og Bolig for Fal-

konérmesteren (1696: Frederich Piper). Flere højtstaaende

Personer, som Prinsens Guvernør, Gehejmeraad W ibe, og

Underskriveren paa Kjøbenhavns Slot havde Ejendomme herude.

Ogsaa til Teglindustri lagdes efterhaanden Beslag paa en

Del af Jorden. Foruden det Teglbrænderi, der hørte til Tegl­

gaarden, anlagde Ab raham W iist 1673 et Teglværk, der

senere ogsaa knyttedes til Teglgaarden, som han ejede 1688

med en Vænge paa 5 Skpr. Hartk. og en Lergrav ved Byens