i55
dragt og Sprog angaar, endnu for en Del bibeholdt de gamle
Traditioner fra deres Fædreø, eller rettere deres Fædrekom-
mune, hvorved de hævede sig over de andre almindelige
Bønder.
Kaltlmset
, der altsaa fulgte med det Areal, som kom ind
under Prinsessernes Gaard, synes paa et tidligere Tidspunkt
at være afstaaet eller udlejlet af Hollænderne til Kongens Tøj
mester Peder K a lth o ff, efter hvem det havde faaet Navn.
Det laa paa Arealets nordlige Ende (nærmest den nuværende
Smallegade) og synes oprindelig at have hørt sammen med
et Teglværk. Peder Kalthoff var interesseret herude og havde
under eller efter Krigen Byens Landgilde i Pant. 1662 ejedes
Huset af Admiral N iels Ju e l, der boede her, og senere (1668)
benyttedes det af Kommerceraad Pe ter Claumann som
Landsted.
T e g lg a a rd en , der laa omtrent hvor nu »Aluminia« ligger,
havde et Teglbrænderi, som før Krigen ejedes af Raadstue-
skriver A ren t Bern tsen , maaske det samme som Kalthoff
havde før eller efter ham.
Som en P'ølge af Hoffets Nærhed opstod snart efter Krigen
flere
Lyst- og Landsteder
paa Byens Grund, idet Bønderne,
dels ved Pantsætning, dels ved Salg, fraskilte sig Arealer til
Haver og Byggegrunde, eller til industrielt Brug. 1672 ejede
Baron Jen s Ju e l et Landsted eller en Gaard, hvorpaa holdtes
6 Heste og 10 Køer; det ses, at han fritoges for at svare
kongelig Tynge deraf. Noget senere finde vi Kongen s Fa l-
k on é rgaa rd eller Jægergaard, som ses paa Kortet foran.
Hertil hørte et Indelukke paa 1 Td. Hartk. og et P'alkonér-
eller Jægerhus, »fuldt af Kongens Hunde« og Bolig for Fal-
konérmesteren (1696: Frederich Piper). Flere højtstaaende
Personer, som Prinsens Guvernør, Gehejmeraad W ibe, og
Underskriveren paa Kjøbenhavns Slot havde Ejendomme herude.
Ogsaa til Teglindustri lagdes efterhaanden Beslag paa en
Del af Jorden. Foruden det Teglbrænderi, der hørte til Tegl
gaarden, anlagde Ab raham W iist 1673 et Teglværk, der
senere ogsaa knyttedes til Teglgaarden, som han ejede 1688
med en Vænge paa 5 Skpr. Hartk. og en Lergrav ved Byens