159
almindelige extraordinære Afgift: 9
$
aarlig pr. Td. Hart
korn. Samtidig indførtes en Husm and sskat, idet hver Hus
mand aarlig skulde »hjælpe Byen« med 2 Rdlr. og svare i
Rdlr. til Kongen. Byens hele økonomiske Stilling synes fra
Begyndelsen af svagt befæstet, og værre blev den efter Kri
gens Ruin og Ødelæggelse, der satte dybe og varige Spor.
S k a tte re s tan c e r stod Byen i fra dens første Begyndelse.
Allerede Aaret efter Bosættelsen maatte Beboerne tilholdes
at opfylde deres Forpligtelser med Leverancer til Hoffet af
Foder og Smør. 1657 maatte der gives dem Nedsættelse i
Smørafgiften og Eftergivelse af Græsning af Hoffets Kvæ g 1).
Under Krigen kunde der selvfølgelig intet svares, og 1665 ind-
traadte der Misvæxt, saa man for at skaffe Landgilden til
veje atter maatte sælge af Jorden. 1669 stod Restancerne for
3 Aar, og Kongen maatte lade Byen indstævne for Retten
til Betaling. Den frikendtes — antagelig paa Grund af Mis-
væxten — for de to Aars Afgift, men dømtes til at betale
det tredie Aars, ca. 1000 Rdlr., hvorhos de fik Tilhold om,
uden al Undskyldning og Forsømmelse at gøre Rede for sig,
aarlig i rette Tid køre Brænde til Prinsessernes Gaard; og
Husmændene skulde hver gøre en Ugedags Arbejde til Gaar-
den og Haven.
Ved Christian d. 5.s Overtagelse af Regeringen 1670 fik
Byen sine Privilegier konfirmerede; men denne Konge gik
strængere tilværks end Frederik d. 3., naar Skatterne ude
blev. Byen stod 1674 til Rest hos Renteskriveren med 1V2
Aars Afgift, 1490 Sldlr., og anmodede om, at den istedetfor
Penge maatte yde Beløbet i Korn eller faa noget Afslag deri.
Kongen bebrejdede Beboerne, at de selv ved deres egen Efter
ladenhed var Skyld i deres slette Tilstand, samt at de uden
Tilladelse havde solgt og pantsat Dele af deres Jorder til
Bryggere og Bagere i Hovedstaden. Hele Restancebeløbet
skulde de svare med Renter; men der gaves Byen en Lem
pelse paa 5 Rdlr. aarlig af hver Gaard i de følgende 3 A a r2).
K bh v n. D ipi. V. 356. 416.
2) K bh . D ip i. V I. 650. E b e rlin : F red e rik sb e rg lo.