171 / 233
mod 6 Aars Afgiftsfrihed; efter den Tid skulde der svares 6
Rdlr. aarlig af hver. løvrigt fik de Ret til at græsse et Par
Køer paa Fælleden. Efter et Andragende til Kongen fik de
under Hensyn til den Skade, de havde lidt ved Branden og
den »Indbildnings-Rettighed«, som de mente at have til deres
Marker, alle de staaende Skatterestancer, ca. 1800 Rdlr., efter-
givne1). Og for at de nogenlunde betryggede kunde gaa ind
under de nye Livsforhold, gav Kongen de 8 Mænd, som
uberettiget havde solgt deres Jorder, Beskærmelsesbrev for 3
Aar overfor deres Kreditorer, saa de skadelidte Købere, der
maatte levere Jorderne tilbage, ikke skulde søge Regres hos
dem2).
Den egentlige Grund til den ret haarde Medfart, som Kon
gen gav saavel de hollandske Bønder, som de kjøbenhavnske
Borgere, der i god Tro havde købt Jorderne af dem, viste
sig at være den, at Regeringen havde Brug for Jorderne til
Høavl og Græsning til Livgardens Heste. Sagen vakte Op
sigt ud over Landets Grændser. Det betragtedes som en
ganske enevældig Fremfærd fra Kronens Side, saaledes uden
Lov og Dom at fratage Folk deres Ejendomme; men selv
Stadens Borgere turde ingen Ophævelser gøre af Frygt for,
at de havde indladt sig paa noget forkert. Nogle af dem
synes dog at have faaet Havepladser som Erstatning.
Om det, at det gik tilbage for Hollænderne, om deres saa-
kaldte »Efterladenhed« ikke ogsaa for en stor Del var Kro
nens egen Skyld, fortjente maaske en nøjere Undersøgelse.
Underligt ser det jo ud, at disse Hollændere, ganske i Mod
sætning til de amagerske, der roses for stor Dygtighed, Flid
og Sparsommelighed, skulde være umulige som Jordbrugere.
Afgifterne til Kronen har vistnok fra Begyndelsen af været
temmelig tunge. Jorderne synes at have været i en slet, uord
net Tilstand ved Overtagelsen og mindre vel egnet til det
Brug, som de fra Amager var vante til. Sikkert er det, at
163
2) A. E b e rlin : F red erik sb erg 17 f.
2) K bh . D ipi. V II. 539.
11
*