174 / 233
VI. SALTHOLMEN.
Besiddelsesretten til Øen.
—
Kalkbruddet.
—
Græsningen.
—
Øens Bestyrelse; Beboelse; Sogneret; Landgilde.
B
E S ID D E L S E S R E T T E N
til Saltholmen har fra gammel Tid
tilhørt Amagers Beboere eller Brugere, som stadig har
svaret baade Landgilde og Grundskat af Øen. Christiern d. 2.
overdrog Øen med fuld Brugsret til Hollænderne. Da de Hol
lændere, som havde taget Bopæl derovre, flyttede derfra, be
nyttede Kongen Lejligheden til at give de danske Amagere
den samme Ret til Øen, som Hollænderne havde havt. Ved
de to Kongebreve af 1547, 18. Juni og 13. Juli, gives der
begge Parter uindskrænket Ret til at »haffwe nyde oc beholde
oc ingen anden forneffhte wort Landt Saltholm til Gresgang
oc i andre Maade, hvor the thennem thet til nytte bruge
kunde« imod at svare — i Stedet for den tidligere Afgift paa
2V2 Td. Smør — for Fremtiden 40 Jochimsdaler og 200 gode
Læs Kalksten aarlig.
At denne Ret imidlertid ikke af de følgende Konger blev
betragtet som Ejendomsret, viste sig derved, at Kronen frem
deles lod bryde Kalksten paa Øen uden at have taget noget
Forbehold i den Retning. Først ved Konfirmationen af de
danske Amageres Privilegier 1585 og 1648 forbeholder Kon
gen sig Ret til at forandre de givne Indrømmelser, saafremt
Rigets og hans Undersaatters Tarv maatte kræve det; og
overfor Hollænderne toges Forbeholdet slet ikke, da det vilde