176 / 233
168
Skibe efter dem. 1562 skal Lensmanden skaffe Sten til 1000
Læster Kalk og lade føre til nærmeste Havn ved (ulæseligt),
at de der kan hentes til Slottet. 1564 faar Hertug Ulrich af
Mecklenborg en Ladning og 1565 faar Hertug Adolf atter
IOO Læster, og 1572 endnu 200 Læster. Bønderne skal hjælpe
med Brydningen. 1577 skal Lensmanden lade bryde en Lad
ning eller to og sende til Kronborg1).
Derefter har, saavidt ses, ingen synderlig Brydning fundet
Sted gennem hele det 17. Aarh. Amagerne havde paa den
Tid afløst deres Kalkstensleverancer med Penge, indtil A f
giften gik over i Hartkornsansættelsen; og Kronen havde
neppe nogen Tanke for at indvinde Bygningssten ad den Vej,
efter at Teglværker var opstaaet rundt omkring. Menefter
den store Brand i Kjøbenhavn 1728 fik man atter Øje paa
Saltholmen, og Kongen gav Stadens Borgere Tilladelse til at
lade bryde Kalksten her til deres Bygningers Genopførelse.
De synes ogsaa at have benyttet sig deraf i rigt Maal; efter
hvad Pontoppidan siger, sparede de derved mange Tønder
Guld i Bygningsudgifter.
Græsningen
var naturligvis det væsentlige for Amagerne;
men dog særlig for Hollænderne, som udnyttede den mest,
var den af overordentlig stor Vigtighed for deres Produktion
af Mælk, Smør og Ost. Græsset haraltid været rigeligt og
af en fortrinlig og sund Beskaffenhed, hvad der tilskrives Fug
tigheden og Søluftens Indvirken. Opholdet for Kreaturerne
paa Øen i fri Tilstand har altid havt en gavnlig og velgørende
Indflydelse paa Bestanden, hvad ogsaa gav sig tilkende ved
deres Ydelser. Da Kongen gav Øen til Amagerne, forbeholdt
han sig derfor at have fri Græsgang til Hoffets Øxne og Heste
derovre; og det ses senere, at der gives Tilhold om at lade
to Islands Gangere sætte paa Saltholmen, at de kan blive
tilpas igen.
Om Fordelingen af G ræ sn in g sre tten se vi, at denne fore
toges efter Antallet af Høveder, som man havde Brug for
x) K ane. B revb. 1551— 55. 3 0 5 ; 1 55 6— 60. 285. 3 0 4 ; 1 56 1— 65. 95. 481.
5 5 4 ; 1571 — 75- 108; 1576 — 79. 150.