172 / 233
164
Uheld fulgte dem fra først til sidst og endelig maatte ned
bryde deres økonomiske Forhold. Militærlivet og Hoflystig-
heden, som gav sig Udslag herude paa forskellig Maade og
gav Anledning til Kroliv, skulde ikke gavne Arbejdet eller
Velstanden.
Hollænderkommunens Nedlæggelse
fandt Sted ifølge kgl.
aabent Brev af April 1699. Jurisdiktionen blev midlertidig hen
lagt under Taarnby Birkething. 31. August holdtes det sidste
Retsmøde, hvor det kgl. Brev oplæstes og Retten nedlagde
sin Værdighed. Den gamle Schultus, Claus Isbrandtsen, var
død 22. Febr.; hans Efterfølger, Theis Pittersen, virkede saa-
ledes kun V2 A a r1). Birkeskriveren, Morten Thrane, der til
lige var Kromand, fungerede, til det sidste.
Byen bestod nu af en Del Landsteder, Husmænd og Haand-
værkere, samt nogle Værtshuse. Der fandtes ca. 40 Familier,
som for Størstedelen ernærede sig ved Havebrug og Smaa-
handel; en Trediedel stammede fra Hollænderne. Endelig
boede her en Del Jagtbetjente og Hoffunktionærer. Admini
strationen hørte under Slottet, som holdt en »Hausvogt auf
Amack«; desuden boede her to Udridere for Amtsstuen for
at varetage den offentlige Orden.
Frederiksbergs Oprindelse
blev en snarlig Følge af den
nedlagte Hollænder-Kommune. Som Indehavere af Landsteder
omkring 1700 kan nævnes: Sal. Knud Gamborgs Arvinger,
der ejede den Plads, hvor nu Sommerlyst ligger; Justitsraad
Caspar Bartholin, der 1693 havde købt en Gaard af Etats-
raad Gyldenspar (tidligere tilhørende Wigandt Michelbecher);
Assessor Christian Mule; sal. Claus Lihmes Enke, Major
Rosenau; Løjtnant Bertel Basse (ved Kongens Drabantgarde),
der 1696 havde købt en Gaard af Marchus Ghedes Enke;
Hans Lefinsens Arvinger; Raadmand og Brygger i Kjøben-
havn Lars Nielsen Fog ejede et større Areal Nord for
Kongevejen, nær Søen. 1699 gaves som Benaadning til Re-
*) Byens T h in g b o g 1 6 9 1— 99, P rov insark.