175 / 233
være stridende mod deres Selvejerrettigheder. Endelig ved
Konfirmationen 1670 gøres den almindelige Tilføjelse: »Saa
vit det icke voris absolutum dominium Souverainitet og Arfve
Rettighed kand præjudicere«. Det kan maaske siges, at den
Ret, som Amagerne saaledes havde til Øen kun var en Fæste
ret, ingen Ejendomsret. Kronen benyttede sig ialfald stadig
af Retten til Kalkstensbruddet, skønt Amagerne aarlig sva
rede deres Afgift deraf og vedblev dermed lige indtil Hart-
kornskyldsætningen indtraadte og burde derfor ved Fæste-
maalets Overgang til Privateje have søgt at faa tilkendt sig
Øen som Ejendom paa samme Maade som deres andre Fæl
leder. Det skete langt senere mod Betaling af en klækkelig
Afløsningssum til Staten.
Kalkstensbruddet
har lige fra Middelalderen været benyttet
i mange offentlige og private Formaals Tjeneste. Man maa
undres over at se, hvilken Mængde Kalk der i Tidens Løb
er bleven brudt paa Saltholmen lige fra Valdemarernes Tid
til nu; og man faar uvilkaarligt den Tanke, at Øen oprindelig
maa have havt høje Kalkklipper, som man kunde bryde af.
Kalkstenen blev fra gammel Tid benyttet til mange konge
lige og kirkelige Byggeforetagender, baade her hjemme og i
Udlandet. Det ses, at Christiern d. 2. 15 12 anmoder Lens
manden paa Kjøbenhavn om at skaffe sig en Skude fuld med
Kalksten fra Saltholmen, maaske til Opførelse af H v id ø r e 1).
1532 fik Lensmanden Befaling til at forsyne Kongens Byg
mester Morten Bu sze rtt med 100 Læster Kalk, som skulde
brydes paa Øen2). Senere skulde Hollænderne og de andre
Amagere bryde 200 Læs aarlig til Kronens Brug eller For
handling. 1554 fik Lensmanden Brev om at hjælpe Jø rg en
S k in ck e l til en Skude Kalksten for Betaling. 1559 anmoder
Kongen om, at lade et af hans store Brændefartøjer løbe til
Saltholmen efter tre eller fire Ladninger Kalksten og føre
disse til Warberg til Slottets Istandsættelse. Samme Aar skal
skaffes Hertug Adolf af Holsten 100 Læster, naar han sender
167
x) B ilag 1.
2) F red e rik d. x. tryk te R eg. 470.