164 / 233
Overdrev. 1675 afstod Byen endvidere, efter Kongens Ønske,
6 Tdr. Land af sin Fælled til en Hollænder Co rne liu s van
der V e e r, der i Forvejen havde et Teglværk, hvortil Jorden
grændsede op; han skulde »hjælpe« Byen med 1 Rdlr. aarlig
i Landgilde deraf1).
G aa rd en e udpa rtes i det Hele taget rask efter Krigen,
baade med og uden Kronens Vidende og Vilje. Gennem
60erne og 70erne blev Kolonien meget blandet med danske
Folk, saa den, i Modsætning til Moderkolonien paa Amager,
allerede var i Færd med at tabe sit Nationalpræg. 1672 finde
vi blandt Byens 23 Gaardmænd kun 14 med helt eller delvis
hollandske Navne. Og en Del af disse tyde paa, at Hol
lænderne ogsaa ved Ægteskab havde blandet sig med andre
Beboere, idet mange Navne var halvt danske, halvt hol
landske, saaledes: Jan May, Morten T ønn esen , S ig b ran d t
A ndersen . Ogsaa mange helt fremmede blev Parthavere i
Gaardene. Som saadanne træffe vi 1688, foruden Abraham
Wiist, Teglbrænder Johan Ipke, Hans Liebst, Hans Knudsen Lee-
gaard, Claus Lejm (Lihme), Morten Thrane (Birkeskriveren) o. fl.
Byens
Beboelse
omfattede 1677 ca. 42 Familier, som paa
et Par enkelte nær var Jordejere. De 20 Gaarde, der begyndtes
med, var nu delte i omtrent det dobbelte Antal Lodder. Byen
havde to eller tre Kroer, en Del Haandværkere, nogle Vogn-
mænd og en halv Snes Husmænd; en Del af disse Beboere
havde større eller mindre Jordlodder. Efter Matriklen 1688 var
Familiernes Antal da voxet til ca. 50. Der var kun 4 »hele«
Gaarde tilbage; Resten var mer eller mindre delte mellem for
skellige Parthavere. Endnu var der ca. 20 hollandske Familier
tilbage og de sad endnu for omtrent 2/3 af Byens Hartkorn;
men om de ejede Jorden er et andet Spørgsmaal. 14 Huse
var uden videre Jord.
Krohold og Gæstgiveri
tiltog efterhaanden som Ernærings
kilde. Hoffets Nærværelse trak mange Mennesker til Byen og
156
*) K b h . D ip i. V II. 260. 305 . Sæ l. Reg. 29. 488 . C arl B ru u n : K jø b en h avn
II. 18.
A . E b e rlin : F red erik sb erg og S okkel. H erred s M atrikel 1688.