165 / 233
157
mange Hovedstadsbeboere søgte efterhaanden Landophold
herude. 1664 finde vi den første privilegerede Kro; den hørte
til en af Gaardene; men en Del Aar senere træffe vi H o lge r
Dønnich som Indehaver. 1677 havde desuden Jacob Pittersen,
senere Pitter Pittersen, et mindre Kro- og Værtshushold. 1680
gaves kgl. Bevilling til en af de største Gaardmænd, C h ri
stian E g g e r ts e n , paa Værtshus og Gæstgiveri med Mad,
Vin,
01
og anden Slags Drik, samt Logiment1). 1682 gaves
Privilegium paa et andet Gæstgiveri. Samtidig tillodes det
Christian Eggertsen at flytte sin Kro til en anden og mere
bekvem Gaard med Have2), midt paa den østlige Side af
Gaden, hvilken Gaard han havde overtaget af Assessor Ma
thias Rosenvinge (tidl. Ejer: Thomas Fincke). Det synes at
være den 1 1/2 Gaard, som Baron Jens Juel før havde. 1683
afhændede han Kroen og Gaarden til G ie rh a rt Hobroe,
som atter 1692 afstod begge til Assessor Chr. Mule. Gaar
den var da en Fæstegaard, hvortil Byen ikke havde nogen
Rettighed. I Kirketiende svarede den 93 Rdlr. og i Kroafgift
10 Rdlr. til Vestre Hospital. 1698 var Birkeskriver Thrane
Lejer af Kroen. Der fandtes da forskellige andre Smaakroer,
saaledes se vi, at Jørgen Sardi, Niels Petersen og Ane Tøn-
nesen havde Krohold. Og senere tiltaltes mange for at drive
Smugkroeri navnlig for Officerer og Soldater, der beværtedes
for Betaling.
A f H aand væ rke re havde Byen: to Vævere (den ene hed
Johann Flensborg), to Skrædere, en Skomager, to Smede
(Dirch Slodzher og Peder Jansen Slodzher); nogle af dem
havde flere Svende. Desuden var der en Møller. Ved Tegl
værkerne anvendtes ikke faa Arbejdsfolk. Ialt rummede Byen
omkring 1690 2—300 Mennesker.
Om Byens
Skattea f gifter
kan vel nok siges, at de var be
tydelig større end den gamle Hollænderbys; men de var
neppe større end de danske Byers paa Amager. Hver Gaard
paa ca. 75 Tdr. Land svarede efter Enevælden en gennem
x) S æ l. R eg. 31. 590.
2) K bh . D ipi. V II. 27.