136
bar og feedt Land, giver alle Slags Sæd overflødigen og saa
got og fuldkommeligen, at det gierne noget dyrere end andet
Korn kiøbes . . . dets Indvaanere meget skiøn Fæ-Nød, af
alle Slags tillegge, opføde og underholde synderlig Kiør, af
hvilke de sig og meget stor Fordeel vide at giøre, med det
meget herlige Smør og Melk de deraf tilveye bringe . . .
Og ligerviis som Landet i sig selv er af slig god Art, og
frugtbar Vilkaar: saa besiddes det og af et meget flittig, om
hyggelig og net Folk . . . Foruden rette Avl og Korn-Sæd,
beflitte sig og disse Folk besynderlig meere end andre, disse
Landes Indvaanere, paa adskillige Gevæxt af Hvid-Kaal,
Guule-Rødder, Røde-Beder, Pastenakker, Roer og andre des
lige Frugter, af hvilke de og udi stor Mængde hver Torve
dag, saavel som andet, paa Amager-Torv indføre og dermed
for et billigt Værd, fast den gandske Bye Aaret igiennem be-
spiiser« . . .
Og hans Samtidige Je r s k iæ g skriver, efter at have talt om
Amagernes Kaal og Rødder:
»Han har og lekker Smør, som formed er i Kopper,
Som settes frem paa. Bord for Herrer og Biskopper;
Du store Kongestad i Dannemarkes Rige,
Du faste Kiøbenhavn, Du ved deraf at sige
Hvor mange lækker Mund sig af hans Bøtte ledsker,
Og mætter sig med Smør af de Amager Esker.«
Kvinderne faa det samme smukke Vidnesbyrd:
»I Arbejd og i Dyd er hun et smukt Exempel,
Hun skurer blank og reent sit Melke-Kar og Bempel;
. . . . Og som jeg før har sagt, at de er meget fligtig
Saa kan de legge an en Hare meget vigtig
Hvor de kan plante Kaal og Rødder overflødig,
At selge ud til Folk, naar de har Penge nødig.«
I deres L e v em a ad e var de lige saa økonomiske og tarve
lige som praktiske. Om Søndagen kogte de gerne Mad til det
meste af Ugen, idet den opvarmedes og tilberedtes paa for
skellig Maade de øvrige Dage.