Previous Page  143 / 233 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 143 / 233 Next Page
Page Background

135

Værelserne tydede paa en jævn borgerlig Velstand, som de

var udstyrede med staffede Paneler, udskaarne Hylder og

Loftsbjælker, dekorerede Lofter med Blomster eller svævende

Figurer. Paa Hylderne under Loftet anbragtes det hollandske

Spisestel, Kobber- og Messinggenstande hængtes rundt om­

kring, og et gammelt Sølvkrus hørte ligesom Merskumspiben

med til Udstyret. Møblerne vexlede mere med Tiderne, en

Del hjemførtes vel nok fra Holland, hvor de drev Handel;

men de fleste Ting købtes vistnok efter større Borgerhjem,

hvorfra de udskiftedes efter Modens Luner. I Stadsstuerne og

Gemmerne fandtes mange gamle Arvestykker: Sølvgenstande,

Smykker, Dragter osv., som bevaredes fra Slægt til Slægt.

De hollandske »Kakkeler« med bibelske Billeder brugtes alle­

vegne, først til Ovne og senere til Dekorering af Kakkelovns­

pladserne.

Ogsaa deres Byggemaade var »hel expedit«, siger Thura.

Det var gammel Skik, naar en Gaard skulde bygges op, at

Gaardmændene hjalp hinanden, først med at skaffe Materi­

alerne tilveje og derefter med at bygge, naar de alle blev

tilsagt til at møde paa en bestemt Dag. Den første Dag hug­

gede de Tømret, den næste rejstes det, og den tredie klinedes

Væggene op. Men saa maatte Ejeren ogsaa gøre et godt

Rejsegilde, hvor der ikke blev sparet paa Mad eller Drikke,

eller paa en Dans i Forsamlingshuset. Derefter kunde Haand-

værkerne begynde at tage fat.

I Gaardenes Ydre er stadig bevaret noget af den hollandske

Stil: tre eller fire sammenbyggede Længer med Spidsgavle og

Indkørselsport. Ofte var Gaardene Bolig for to til tre Fami­

lier, som hjalp hinanden med Driften og den ene efter den

anden tog den i Arv. Ude som inde herskede selvfølgelig

den største Orden og Renlighed, der vidnede om »et meget

flittigt Folk i Mark, i Gaard og Stue«.

For Amagernes A rb e jd e kappes de gamle Forfattere om

at yde dem Ros, særlig fordi deres Produkter stod saa langt

højere end Bondestandens i Almindelighed. Saaledes skriver

A ren t B e rn tsøn i »Dannemarkes og Norges frugtbare Her­

lighed« i det 17. Aarh.: »Dette Amager er et meget frugt