115 / 233
1 07
tagelse af en mindre Fregat, som kom paa Grund og entre
des af vore Folk, plyndret for Skyts, Proviant og hvad der
kunde føres med, hvorefter den blev stukket i Brand, da den
ikke i Skyndingen kunde faas flot1). Dette Kup var et stort
Held, baade for Staden og for Amagerne, der neppe kunde
have slaaet en Landgang tilbage med de Midler, de havde
til Raadighed, især hvis de skulde forsvare begge Sider af
Øen.
Allerede næste Dag fandt man det raadeligt i Staden at
sætte Øen
paa Krigsfod.
Der gaves Ordre til en Del Befa-
lingsmænd under Kommando af Oberst En se at tage herud
og stationere to eller flere Underofficerer i hver By til at
holde Øvelser med Beboerne i Brug af Vaaben. Senere (9. Sept.)
blev et Kompagni Fodfolk og et Kompagni Ryttere lagt herud.
Kongens Fodermarskalk skulde selv tage ud for at paase, at
god Orden overholdtes og at Soldaterne ikke tilføjede Bebo
erne nogen Overlast. Der skete selvfølgelig Brud paa Lov og
Orden. Officererne besværede sig over, at Bønderne ikke
mødte paa Allarmpladserne til Vagttjeneste og Bønderne kla
gede over, at Befalingsmændene med »formegen Trudsel,
Haardhed og Hug omgaas og begegner dem«, saa Officererne
maatte tilholdes ikke at anvende Tugt og Bønderne om ikke
at tage sig selv til Rette; men begge Parter skulde fremføre
deres Klager for Kongen. Endelig forbødes det Officererne at
besvære deres Kvarterer med Drikkeri, Gæstebud og Svær
men; de skulde nøjes med det Traktement, som Bønderne
kunde byde dem, eller de Penge, de kunde faa af dem for
selv at skaffe sig Forplejning. Og dersom der kunde erobres
noget Bytte fra Fjenden, skulde Officererne og Bønderne enes
om at dele det.
Ved Siden af Feltøvelserne maatte udføres en Del Arbejde,
idet Beboerne tilholdtes (6. Sept.) at sløjfe Digerne om deres
Haver og Løkker, for at Fjenden ikke ved en Overrumpling
skulde benytte sig af saadanne til Dækning. Der indkaldtes
200 Karle fra Øen for at gøre Arbejde om Natten ved Ud-
x) S. A. Sørensen: Kbh. Belejring 1658 p.
62.