44 / 92
Terrasse-Anheget ved Østcrbrogudc.
SØERNES REGULERING
D
a
det af Stadsarkitekten udarbejdede Forslag til Regulering af Peblinge- og Sorte
damsøernes Bredder ifjor blev bekendt for Offentligheden (se bl.a. Forskønnelsen
1926, Side 41) blev det modtaget med almindelig eller maaske snarere med ualmindelig
Tilslutning. Forslaget gav en udmærket Løsning paa et Problem, der gennem en Aar
række havde beskæftiget ogsaa vor Forening: Søbreddernes Regulering paa el by
mæssigt, arkitektonisk Grundlag, det eneste rigtige Udgangspunkt for en Regulering,
saaledes som Søerne og den disse omgivende Bebyggelse nu engang fremtraaler. Det
maatte jo staa enhver klart, al en Genskabelse af Fortidens Idyller med de sivomkran-
sede Bredder var udelukket, og at en saadan Genskabelse af disse idylliske Landskabs
billeder iøvrigt vilde være en Forfalskning, der ikke var vor Tid værdig.
Stadsarkitektens Forslag maatte derfor anses forat være den eneste rigtige Løsning
af den foreliggende Opgave, og Foreningens Bestyrelse kunde kun dele den alminde
lige Glæde over Udsigten til i Løbet af en nærmere Fremtid at se Hovedstaden beriget
med et nyt og smukt Blad i dens Billedbog.
Nu er Arbejdet med at gennemføre Stadsarkitektens Forslag saavidt i Gang, al man
begynder at skimte, hvorledes det vil komme til at tage sig ud, —og nu erlvriliken (den
aldrig hvilende og let vakte Kritik) allerede i fuld Gang med at forringe Værdien af
det udførte Arbejde, der for et enkelt Afsnits Vedkommende, Stnekningcn mellem
Sortedamsdosseringen og Østersøgade langs Østerbrogade, betegnes som intet mindre
end en Vandalisme!
Det maa dog forekomme ganske uretfærdigt al fælde en saadan Dom over et for det
samlede Bybillede saa værdifuldt Arbejde som det foreliggende, ikke mindst lordi tlet
paa nærværende Tidspunkt er vanskeligt at danne sig et objektivt begrundet Skøn over,
FORSKØNNELSEN XVII. AARG. 1927. Nr 6.