46 / 92
Udsigten fra Frederiksberg Hakke.
Ogsaa dette Hillede viser Virkningen af store Træer som virkningsfuld Forgrund for Udsigten
mod den fjærntliggendc Hysilhouct.
hvorledes Ordningen vil komme til at virke, nnar den er helt færdig. Hovedkritikken
samler sig som nævnt om Strækningen langs Østerbrogade, hvor det, som det vil vi
des, er Meningen at lave en forsænket Terrasse med to Rækker Kastanjelræer og med
en Bænkerække langs Muren, der danner Skellet mellem Fortovet og det forsænkede
Plateau.
Man er for det første imod selve Muren, hvis Hensigt man lader, som man ikke* kan
forstaa. Man lader, som
0111
man ikke kan se, at Terrassen liggere. 2 Meter under For
tovets Niveau og derfor nødvendigvis kræver en kraftig markeret Adskillelse mellem
de to Niveauer.
Man lader dernæst, som om man har glemt, at denne Mur varder tidligere, blot er
den rykket nogle Meter nærmere ud mod Vandet af Hensyn til den Udvidelse, Østerbro
gade paa dette Sted skulde have. Man glemmer — eller lader, som om man glemmer
—, at Muren har sin byhistoriske Berettigelse ved, at den gennem mange Generationer
har været et Led i Gadebilledet lier. Med den Overdrivelsestrang, som man ved saa-
danne Lejligheder har Tilbøjelighed til at henfalde til, postulerer man, at Muren spær
rer for Udsigten fra Østerbrogade over Søen og dermed »ødela*gger< dette Bybillede
(»København« 14. Juni), og en ængstelig Medborger mener(»Politiken« 30. April), at
Muren indebærer en Fare for, al Fodgængere skal blive knust ved at blive klemt op
mod Stensætningen, naar løbske Automobiler forvilder sig ind paa Fortovet (tværs over
Cyklestien!). Som om ikke denne Mulighed kunde tænkes ved den gamle Stensætning
og iøvrigt hvilket som helst andet Sted i København I Slige Overdrivelser virker altid
forfriskende.
Og saa de Træer, der er plantede paa Terrassen. »Naar disse Kroner folder sig helt
ud, vil Udsigten fra Østerbrogade og fra Genbohusenes Stueetager være skjult. Det vil
39