53 / 92
Enighed paa F o rh aan d er ud e luk
ket, men som Helhed ha r Pressen
stillet sig yderst ve lvillig , og den K r i
tik, der i N y og Næ er komm en til
O rde , ha r kun virke t som en g a vn
lig S tim ulans unde r In dsam ling s
arbejdet.
De gamle Byers Fæstningsværker
har saa godt som alle Steder maat-
tet give efter for Byens Tryk og Ud
videlsestrang; kun ganske enkelte
Steder, hos os i Fredericia, ligger
Volde og Grave endnu tilbage i næ
sten urørt Form. Enten er Volde
nes Jord ganske simpelt igen blevet
kort ud i Gravene, hvorfra den i
sin Tid er taget, eller ogsaa er
Fæslningsanlæget skaaret i Styk
ker af nye Vejanlæg og omdannet
til offentlige Anlæg. Det sidste var
jo Tilfældet her i Hovedstaden, da
Fæstningsbæltet i sidste Halvdel af
forrige Aarhundrede blev Byen for
snævert et Korset.
Østre Anlæg, Ørstedsparken, Bo
tanisk Have og Observatoriets Have
er formet overden Del af Voldkred
sen, der lukkede den indre By mod
Vest, Strækningen fra Kastellet til
Langebro, og Boulevarden indenfor
disse Anlæg er det andet store Gode,
Fra Stien langs Voldgraven ved Panterens Bastion.
^
,
(Skydeskolen).
B>'en ilk ll1Erstatning for de gamle
Volde og Vandgrave.
Der har i den sidste Menneskealder været skrevet mange bitre Ord om vore Fætlres
manglende Pietet, »da de rev Voldene ned«, og ingen kan benægte, at Byen mistede
store Skønhedsværdier ved den Lejlighed; men havde det mon været muligt at bevare
stort mere deraf, end man gjorde, uden Skade for den sunde Udvikling, der dog altid
maa være Hovedsagen for et Bystyre?
Naar man den Gang valgte at udslette Fæstningskarakteren og med betydelige Ofre
omdannede Terrænet i biode »landskabelige« Former, var dette vistnok ogsaa det rig
tige, saaledes som Forholdene laa. Det var kun Stumper og Stykker, der blev tilbage,
naar Boulevarden skulde anlægges og Radialgader fores igennem, og Brudstykker af et
Fæstningsanlæg har ikke megen Skønhedsværdi. En enkelt Bastion og en Stump Vold
grav er ingen Værdi, liere Bastioner derimod paa Rad, hvor Voldens grønne Planer
skyder sig frem i Solen for at spejle sine Trækroner i Gravenes Vand, brydes skarpt og
glider tilbage i Skyggen for igen og igen at bryde frem, regelmæssigt, taktfast, konse
kvent; først saa gør den særlige Fæstningskarakter sig gældende, Regelmæssigheden
faar sin Forklaring, de lige Linjer løber ikke i tilfældige Retninger, men ligger bundet
af et System, noget der tilfredsstiller Øje og Følelse og gør Anlæget smukt og tiltalende.
4(i