463 / 476
C.irk. om Forsorgelse af Udlændinge.
Kraft den 22. December 1928, dog saaledes at dens Erstat-
12 Dec.
ningsregler gælder for al Fattighjælp, ydet fra og med den
202,
1. Januar 1928.
Medens der hidtil kun har været ydet Refusion fra
Hjemlandet for varig Fattighjælp, skal der nu ogsaa ydes
Erstatning for midlertidig Fattighjælp, jfr. herom Art. 2
og 12; om en Hjælp er at anse for varig eller midlertidig,
afgøres efter Reglerne i Art. 3.
Erstatningen, der ydes i Henhold til Konventionen, ud
gør 4/5 af Udgifterne; dog indtræder Pligten til at erstatte
varig Fattighjælp først 30 Dage efter dens Begyndelse;
midlertidig Hjælp, som i Løbet af et Aar, regnet fra Hjælpens
Begyndelse, ikke har udgjort over 100 Kr. eller tilsvarende
Værdi, erstattes ikke, og hvis Hjælpen i Aarets Løb har ud
gjort over 100 Kr., fradrages dette Beløb, førend Resten
erstattes med de fornævnte 4/ 5.
Kun i Tilfælde af varig Fattighjælp kan Opholdslandet
rejse Krav om Hjemsendelse af den trængende til hans
Hjemland, se herom nærmere Art. 10.
Reglerne om Virkningen af lang Tids Ophold i et af de
fire Lande er en Del forskellige fra de hidtil gældende; de
nye Regler, jfr. Art. 4—6, gaar i Hovedsagen ud paa følgende:
Naar en Statsborger fra et af de fire Lande er tilflyttet
et af de andre Lande før sit fyldte 48de Aar og derefter
uafbrudt har boet sammesteds i 10 Aar eller i længere Tid,
kan Opholdslandet ikke kræve Hjemsendelse af ham paa
Grund af Fattighjælp, som maatte blive ydet, mens han
fortsat bor i Landet. Denne Regel kommer dog kun til
Anvendelse under Forudsætning af, at den paagældende
trængende efter sin Indvandring til Landet i et Tidsrum
af 10 Aar har holdt sig fri af varig Fattighjælp og af Fængsels
straf af den i Art. 6 ommeldte Varighed.
Naar 10-Aars Reglen Saaledes kommer til Anvendelse,
bortfalder ogsaa Opholdslandets Ret til at kræve Erstatning
for midlertidig Fattighjælp; derimod vedbliver Retten til at
kræve Erstatning for varig Fattighjælp. Dens Hovedbetyd-
Bestemraelser vedr. Kbhvn g Kommune.
27
I