459 / 476
Konvention om Fattigforsørgelse.
413
1928.
komst mellem Landene i hvert enkelt Tilfælde træffes Be- 12 Dec.
stemmelse om, hvorvidt der vil være at udrede Erstatning Nr. 286.
i Stedet for Hjemsendelse.
Ved Afgørelsen heraf skal humane Hensyn i første Række
tages i Betragtning. Som Regel skal Hjemsendelse undgaas
og Erstatning træde i Stedet,
saafremt
Hjemsendelse vilde
medføre en Adskillelse af nære Paarørende,
saafremt
vedkom
mende trængende har naaet en fremskreden Alder og i læn
gere Tid har opholdt sig i Landet, eller
saafremt
Hjemsendelse
ikke kan finde Sted uden Skade for den trængendes Helbred.
Art. 11.
Skal Erstatning udredes, godtgør Hjemlandet, efter de
nærmere Regler i Artiklerne 12 og 14, Opholdslandet fire
Femtedele af Udgifterne ved Fattighjælpen, hvad enten disse
Udgifter bestrides af Staten eller af en Kommune.
Begravelsesomkostninger saavel som Udgifterne ved
trængendes Rejse til Hjemlandets Grænse og ved Hjælp
under Rejsen til Grænsen er ikke Genstand for Erstatning.
Art. 12.
Pligten til at erstatte varig Fattighjælp indtræder først
30 Dage efter Hjælpens Begyndelse.
Midlertidig Hjælp, som i Løbet af et Aar, regnet fra
Hjælpens Begyndelse, ikke har udgjort over 100 Kr. eller
tilsvarende Værdi, erstattes ikke af Hjemlandet. Hvis
Hjælpen i Aarets Løb har udgjort over 100 Kr., fradrages
dette Beløb, medens Resten erstattes efter de almindelige
Regler.
Art. 13.
Vil Opholdslandet i Anledning af ydet Hjælp hjemsende
den trængende eller kræve Erstatning for Hjælpen, retter det
skriftlig Henvendelse derom til Hjemlandet.
Henvendelsen foretages af vedkommende Amtmand (for
Københavns Vedkommende Magistraten), Landshøvding,
Stiftsdirektion eller Lensstyrelse, og rettes til de tilsvarende
Myndigheder i Hjemlandet, indenfor hvis Omraade den paa-