457 / 476
Konvention om Fattigforsørgelse.
411
1928.
Art. 4.
Hvis eu Statsborger fra et af de kontraherende Lande
er tilflyttet et af de andre Lande før sit fyldte 48. Aar og der
efter uafbrudt har boet sammesteds i 10 Aar, kan Opholds
landet ikke kræve ham hjemsendt paa Grund af Fattighjælp,
som maatte blive ydet ham, medens han fortsat bor i Landet.
Rent midlertidig Fraværelse fra det Land, hvor han bor,
kommer herved ikke i Betragtning.
Under ovennævnte Forhold bortfalder ogsaa Opholds
landets Ret til at kræve Erstatning for midlertidig Fattig
hjælp.
Art. 5.
Hvis en Statsborger fra et af de kontraherende Lande
er tilflyttet et af de andre Lande før sit fyldte 48. Aar og der
efter har boet uafbrudt sammesteds i 20 Aar, kan Opholds
landet hverken kræve Erstatning eller Hjemsendelse paa
Grund af Fattighjælp, som maatte blive ydet, medens han
fortsat bor i Landet. Rent midlertidig Fraværelse fra det
Land, hvor han bor, kommer herved ikke i Betragtning.
Art. 6.
Artiklerne 4 og 5 kommer dog ikke til Anvendelse, saa
fremt den trængende i Løbet af de i disse Artikler nævnte
Tidsrum, henholdsvis 10 og 20 Aar, har nydt varig Fattig
hjælp eller har afsonet en Frihedsstraf af mindst 60 Dages
Varighed.
Art. 7.
Naar Artikel 4 eller Artikel 5 kommer til Anvendelse
paa en Ægtemand, har hans Hustru, hvis hun bor i det samme
Land som Manden, samme Stilling i Forhold til Konventionen
som han.
Den nævnte Stilling beholder hun ved Mandens Død,
ved Skilsmisse eller ved Mandens Bortflytning fra Landet.
Hvis Artikel 4 eller Artikel 5 ikke fandt Anvendelse paa
Manden, medens hendes Stilling til Konventionen, selv
stændig bedømt, vil medføre, at en af disse Artikler kommer
12 Dec.
Nr. 286.