456 / 476
1928.
410
Konvention om Fattigforsørgelse.
12 Dec.
Nr. 286.
Bekendtgørelse om en mellem Danmark, Finland,
Norge og Sverige afsluttet Konvention om Behandlin
gen af Statsborgere fra et af de fire Lande, som paa
et af de tre andre Landes Omraade bliver trængende
til Fattigunderstøttelse.
Art. 1.
Hvis en Person, som er Statsborger i et af de kontra
herende Lande, under Ophold i et af de andre Lande kommer
i Trang, er Opholdslandet pligtigt at yde ham Fattighjælp
paa samme Maade og efter samme Regler som til dets egne
Statsborgere.
Lige med Statsborgere i et af Landene stilles i denne
Konvention den, som tidligere har været Statsborger i ved
kommende Land, og som ikke har faaet Statsborgerret
i noget andet Land. Ligesaa den, der er Statsborger i Landet,
og som uden at tabe denne Statsborgerret bliver Statsborger
i et andet Land.
Art.
Er den ydede Fattighjælp varig, kan Opholdslandet,
efter de nærmere Regler i denne Konvention og med de dér
nævnte Undtagelser, kræve, at den trængende modtages i
Hjemlandet, eller at der gives Erstatning for Hjælpen.
For den Hjælp, der er ydet før Hjemsendelse, gives Erstat
ning efter de almindelige Regler.
Er Fattighjælpen midlertidig, bliver der kun Tale om
Erstatning, medmindre den trængende selv fremsætter
Ønske om Hjemsendelse.
Art. 3.
Som varig Fattighjælp regnes i denne Konvention Fat
tighjælp, som baade Opholdslandets og Hjemlandets Myndig
heder mener vil blive nødvendig i mindst et helt Aar, regnet
fra Fattighjælpens Begyndelse, eller som faktisk har været
nødvendig i mindst eet Aar. Midlertidige Afbrydelser i
Aarets Løb betager dog ikke Hjælpen dens Karakter som
varig.
Al anden Fattighjælp, som ydes i Henhold til Konven
tionen, regnes som midlertidig.
a