229
I Sundhedsvedtæ gtens § 23 savnedes der H jem
m el for et tiltalte af Sundhedskomm issionen givet
P aalæ g om inden 14 Dage fra Paalæ gets Dato at
indkomm e med detaljerede Forslag og Plan er til Ind
retning og Drift af V irksom heden i det ham tilhørende
K affe- og Maltbrænderi paa en saadan M aade, at
V irksom heden
efter
Sundhedskomm issionens Skøn
kunde blive saa lidt forulem pende for de om boende
som muligt.
Kriminal- og Politirets Dom af 25. Novbr. 1899.
En tiltalt fik M edhold i, at Ordet »omboende«
i Sundhedsvedtæ gtens § 23 ikke kunde antages at
om fatte B eboerne af den B ygning, i hvilken den for
ulem p ende Virksom hed fandt Sted.
Højesterets Dom af 11. Maj 1892.
V ed K rim in al- og Politirets Dom af 12. Oktbr.
18 8 9 var der for at have undladt at efterkomm e et
dem af Sundhedskomm issionen i Henhold til S u n d
hedsvedtægtens § 26 givet Tilhold om at afhjæ lpe en
R øgu lem p e, idøm t tiltalte en Bøde og givet dem P aa
læ g om at efterkomm e Tilholdet inden en given Frist
u nd er en B øde for hver Dag, de sad Dommen over
hørig.
Retten tog ikke Hensyn til tiltaltes A nbrin
gende om , at der saavidt dem bekendt ikke gaves
nogen anden Maade, hvorpaa de kunde efterkomme
T ilholdet, end ved at nedlægge den til Fabriken
knyttede V irksom hed , da det ved tvende under Sagen
afhørte sagkyndige Mænds Erklæ ring maatte antages,
Kriminal- og Politirets Dom af 3. Decbr. 1887.