151 / 299
67
3) En Malersvend paatager sig at limfarve et Væ
relse, der er 5,4 m langt, 3,84 m bredt og 3 m
højt, for 25 Øre pr. nr. Hvor meget faar han for
Arbejdet, naar Døre og Vinduer, der ikke limfar
ves, udgør Vo af Vægfladen?
4) En Mand indsætter den 1. Februar i en Bank 350
Kr., den 1. April 225 Kr. og den 1. Maj 675 Kr.
Hvor meget kan han hæve i Rente den
1
. Juli,
naar Bankrenten er 3R> pCt. p. a.?
8. N o rm a lk la sse .
Piger-
Regning II.
Til vor Søndagsmiddag, bestaaende af Svinemør
brad med Kartoffelmos og russisk Pandekage, hav
de Moder til 4 Personer beregnet:
I. 550 g Mørbrad à 2,30 Kr. — 45 g Margarine à
1,10 Kr. — 30 g Hvedemel à 30 Øre — 700 g Kar
tofler à 15 Øre (alle Priser pr. kg) — 2 dl Mælk
à 24 Øre pr. Liter — Salt, Peber og Kulør, ialt
5 Øre.
II. 100 g Elvedemel — 3 dl Mælk —
100
g Marga
rine til samme Pris som foran nævnt.
15 g Sukker à 32 Øre pr. kg, 4 Æg à
6
Øre, 125
g Syltetøj à 1,20 Kr. pr. kg.
a) Hvor meget koster denne Middag?
Naar en Hverdagsmiddag kun maa koste
4/5
af
en Søndagsmiddag, hvor stor bliver da
b) Udgiften til Middagsmad en Uge igennem?
c) Naar vi i en Uge foruden Familiens 4 Med
lemmer har 2 Gæster til Middag hver Dag. hvor
stor bliver saa Udgiften til Middagsmad i den
Uge?
7. N o rm a lk la sse .
Diktat.
Min ældste Broder har nu staaet i Snedkerlære i
3 Aar. Hans Mester siger, at han uden Tvivl vil
blive en dygtig Haandværker. da han er praktisk,
flittig og energisk. Ved Afslutningen i Fjor paa Tek
nisk Skole fik han tildelt Flidspræmie. Sidste Vin-
terhalvaar gik han til Tysk paa de kommunale Af
tenkursus, og han vil fortsætte næste Aar. Naar han
faar udlært, vil han gerne en Tur til Tyskland. Han
haaber paa, at Arbejdsforholdene bliver normale til
den Tid. I Øjeblikket har næsten hvert Land lukket
for Tilgang af udenlandsk Arbejdskraft.
7. N o rm a lk la sse .
Bogopgave.
Vore Skoves Historie.
En stor Del af Europa er dækket med Skov, i alt
omtrent en Trediedel. I Tyskland og Norge er Fjer
dedelen af Landet skovklædt, i Finland og Sverige
henimod Halvdelen. Vort Fædreland er et af Euro
pas skovfattigste Lande, idet næppe en Tolvtedel af
det er Skov.
Men saadan har det ikke været altid. I Oldtiden
var mindst de tre Fjerdedele af Danmark dækket
med mægtige Fyrre- og Egeskove, hvori der var
rigeligt med Vildt, der sammen med Havets Dyr
tjente til Føde for de forholdsvis faa Mennesker.
I Bronce- og Jernalderen tog Befolkningen hurtig
til. Menneskene kunde ikke leve af Jagt alene, og
de havde nu Redskaber til at rydde Skoven med.
For Økse og Ild faldt store Skovstrækninger og gav
Plads for Agerland. Landsbyer voksede op, og alle
rede paa Gorm den Gamles Tid var disse omgivet
af Korn- og Græsmarker. Endnu var Danmark dog
et skovrigt Land, og der var Overflod af Træ, men
Befolkningen var blevet vant til at ødsle med dette
Materiale, og i de følgende Aarhundreder formind
skedes Skovarealet Aar efter Aar.
De mange Træer, der fældedes, blev først og frem
mest brugt til Brænde, som man anvendte til Op
varmning, til Brygning og Bagning. Alene til Kon
gens Slot i København medgik der paa Frederik den
Femtes Tid over 7000 Læs aarlig, og flere Herre-
gaarde brugte henimod 500 Læs. Men ogsaa til at
udsmelte Jern af Myremalm, til at koge Salt af Hav
vandet og til at brænde Sten og Kalk brugte man
Masser af Brænde.
Meget brugtes ogsaa til Gavntræ. Til næsten al
Husbygning anvendtes der Tømmer, og den danske
Flaade har gennem Tiderne slugt en stor Del af
vore Skove. Alene til et enkelt Krigsskib medgik ca.
2000 Egetræer.
Saaledes blev Danmarks Skove udplyndret gen
nem Aarhundreder, og ingen sørgede for at plante
nye Træer til Erstatning for de borthuggede. Ja, end
ikke de selvsaaede Planter fik Lov til at vokse i
Fred. Det var dengang almindeligt, at Heste, Køer
og Svin gik løse i Skovene og bjergede Føden paa
egen LIaand. Eleste og Køer aad de unge Træers