![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0010.jpg)
3
svende, men P ebersvende var kun de P ersoner, der
g ik omkring paa L and et med K ram .l)
D en æ ldste danske Benævnelse paa U rtekræmm er
er K rudk ræmm er og K ry d en e re r, af d et nedertyd ske
Ord K r u t, der foruden U rt ogsaa betydede K ry d e ri;
da m an ved K ru t særlig tæ nk te paa P eber, fik ogsaa
B ø ssek rud t, der op rindelig var a f en sto r K a lib er og
lignede P e b e rk o rn , Navn heraf.
D et tilsyneladende
mere dan ske Navn U rtekræmm er afledes ik k e a f det
dan ske Ord U rt, der be tyd er en P lan te, men af det
n ed e rtyd sk e W o rte, hø jtydsk W ü rze, der betyd er K ryderi;
d e tte afledes dog igen a f et Ord, der betyder U r t .2)
De gam le U rtek ræmm eres H andel fald t for en Del
sammen m ed Apothekernes. I de ældre A potheker-
priv ileg ier nævnes U rtek ræmm erne ikke, men i 2 P ri
vileg ier fra 16093) tillades det M aterialister, K rud -
kræmm ere og D estillatø rer „at destillere og gøre de
Slags D e stilla ta , Siruper, Conserva og Condisa udaf
R ibs, K irsebæ r, Pomm erans og and et saadant, som til
dag lig Spisning og anden gemen B rug h en hø rer“. H e ra f
ses det, at der paa den Tid var særlige U rtekræmm ere,
men at deres H andel for en sto r Del bestod i tilbe red te
V arer.
D en Overensstemmelse, der v a r imellem A po thek
ernes og U rtek ræmm ernes Varer, frem kaldte af og til
S tridigh eder. 1686 klagede de første over, a t U rte
kræmmere, Sukkerbagere og adskillige andre, som give
sig ud for M aterialister og Destillatører, g jorde dem
Indpas i Næringen, id e t de ikke nøjedes med at destil
lere Aqvav iter, men tilegn ede sig, hvad der kunde de
stilleres a f Simplicia. D et var vel i et kgl. R esk rip t
af 7. M arts 1685 til Politim esteren tillad t U rtek ræm
merne a t destillere de simple Aqvaviter, saasom Annis,
Kommen, P en ikel, Enebær, Citron, Pommerans, A lant
0 Professor Joh. Steenstrup i Dagbladet f. 23. Nov. 1891.
2) Lübben und Walther, Mittelniederdeutsches Handwörterbuch.
3) Kjøbenhavns Diplomatarium II, 551—52.
1*