9 / 289
2
D etailhand lere m ed alle S lags V a re r, m ed U nd tage lse
af, a t de v are G rosserere i H en seende til H ø rk ram og
B und tm agervarer. I en Po litiv ed tæ g t a f 1549 opregnes
alle de Varer, som hv er Art, H andlende m aa tte sælge,
og i denne L iste nævnes b la n d t K ræmm ernes V a re r:
„V o x , P e b e r , S a f r a n , M u s k a t , N e g l i k e r o g a n d e n
U r t e k r a m o g S p e c e r i “,
men uden a t d er er nogen A n tydn ing af, a t der endnu
v ar en sæ rlig H andelsg ren , der ud elukkende h and lede
m ed U rtek ram . U rtek ram h a nd e len fik egen tlig fø rst
sit Opsving, da den b lev K o lon ialhandel eller H andel
med de P ro d u k te r, der førtes til Skibs d irek te hjem
fra Am erika og Ostindien, og dette skede for D anm ark s
V edkomm ende fø rst i L øb e t af d et 17de A arhund rede.
Førend den T id b estod U rtek ram h a nd elen i de P ro
dukter, der kom h e rtil gennem T yd sk lan d og Hol] and,
og disse vare in d til en rum T id efter Am erikas Op
dagelse ikke m eget talrige. D en vig tig ste Vare var Peber,
der var det K ry deri, hvo rpaa man i M iddelalderen satte
m est P ris. Da d et væ senlig kom fra Ostindien, kaldtes
d e tte L and P eb e rla n d e t, og m an sa tte saa sto r P ris
paa P eb er, at d e tte i hele E v rop a var en særlig A fgift
a f H a n d le n d e .x)
I K jøb enhavn nævnes det allerede 1492 som en
gammel Sædvane, at hv er fremm ed K ræmm er, der
havde h a ft sin Bod opslaaet i 3 Dage, skulde give
M ag istraten et P u n d P eber, og hvo r p a a sk ø n n e t denne
A fgift var, frem gaar af den Bestemmelse 1543, a t E n k e r
efter M ag istratsperson er i A aret efter deres Mænds Død
bl. and e t skulde have et P un d P e b e r .2) D et er ogsaa
tydelig t, at P e b e r va r en H ovedvare for de fremm ede
Kræmmere, der hand lede med K ryd erie r. D et er vel nu
anset for en M isforstaaelse, at disse fremm ede K ræm
mere, der alm indelig ka ld tes L iggere, eller Gæster, n aa r
de ku n opho ldt sig k o rt pa a et Sted, ogsaa hed P e b e r
1) K. D. Hullmann, Stådtewesen des Mittelalters 1826, I. 23—31.
) O. Nielsen, Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse I. 80.