Previous Page  122 / 450 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 122 / 450 Next Page
Page Background

102

Vor gamle Hovedstad

Af Møntfund stammende fra nyere Tid er der gjort ikke saa faa ret righoldige*

Det drejer sig om nedgravede Skatte især fra Belejringens Tid 1658—59, de vil

blive omtalt senere hen*

Møntrettigheden var oprindeligt knyttet til Kongemagten, som ligefrem havde

Indtægt af de aarlige Udmøntninger; men op i Tiden ser vi denne vigtige

Forrettighed blive den højeste Gejstlighed forlenet, saaledes Ærkebiskop­

pen i Lund og Biskoppen i Roskilde* Baade Kongen og Bispen havde da

hver sine Møntmestre, men Kongen alene bestemte Prægningens Tid og

Karakter*

Der blev regelmæssigt slaaet ny Mønt hvert Aar, og den blev saa sat

i Omløb fra Søndagen før Mikkelsdag* Fra denne Dag og det hele Aar

skulde alle Skatter og Afgifter saa svares i den nye Mønt* Hvis nogen

benyttede ældre Mønt til Indkøb, ifaldt han Bøde ikke blot af de benyttede

Penge, men ogsaa af dem han havde hos sig* Hvis Kongens Fogeder og

andre betroede Mænd modtog Bøder, Skatter og Afgifter i forældet Mønt,

idømtes de en Pengestraf*

Ligesaa snart den nye Mønt var blevet udsendt, faldt den tidligere en

Trediedel i Værdi* Folk maatte altsaa sørge for at faa Beholdningen af

de forældede byttet med de nye og gangbare* Denne Bytning foregik for­

uden ved Prægestedet i særlige, dertil oprettede Boder, og det er klart, at

Møntherren har tjent godt ved at faa tre Penninge for to, især da som

oftest Metalværdien stadigt gjordes siettere og siettere*

Ved denne Forringelse sank naturligvis Møntvæsenet efterhaanden i

Forfald* Faa Aar efter Kristoffer 2*s Død maatte den aarlige Udmøntning

helt standse*

Gennem mange Hæmninger og efter mislykkede Forsøg paa at bringe

Danmarks Møntvæsen paa Fode igen, bliver den fornødne Fasthed dog

først naaet under Kong Hans ved Indførelsen af Guldmønt og større

Sølvmønt*

Vaaben og Ridetøj optræder hyppigt i Fund fra Overgangstiden mellem

Middelalder og Renaissance* Ringbrynje-Stykker er fundne ved Østervold

og ved Grundgravning til Gutenberghus i Gothersgade* Et Skulder- og

Overarmsparti af en Pladerustning blev opgravet for faa Aar siden i Løn­

gangsstræde*

Sværd fra Ladegaardsaaen. Nationalmuseet.