318 / 450
Vo r g aml e H o v e d s t a d
Det store Byggeforetagende krævede Masser af Penge. Det kom da ogsaa snart
til at knibe lidt for Hofapothekeren; men den hjælpsomme Prinsesse Charlotte
Amalia overlod ham iooo Rigsdaler først som Laan siden som Gave, saa kunde
Værket igen skride støt frem.
Alt Tømmeret var udsøgt Eg, og alt Jernbeslag blev fint fortinnet, saa det ikke
kunde ruste. Der gik fire lange Aar, før Gaarden stod færdig. Endelig i April
1737
kunde Apotheket aabnes igen paa dets gamle Sted.
,
.
Over Porten var opsat en stor, sortmalet Tavle med et firlinjet Vers i gy en
Kursiv:
Jeg maatte segne need for Ildens graadig Lue
Dog kunde ingen Nød mig ganske underkue
Dend Haand som feeldte mig opreyste mig igien,
Gud være stedse nu mit Skiold og beste Ven*
Nedenunder Verset, maaske
p a a
Portbuen, stod en latinsk Sentens: Den der har
Tillid bliver ikke forladt af Gud*
_ .
*
Grundgravningen bragte denne Tavle for Dagen igen, men det var ngtign
i en søndret og ufuldstændig Tilstand. Man aner dog endnu Spor af Farve paa
den fint riflede Flade, og der glimter Guldstøv i de skarphugne, snirklede Skri -