327 / 450
Hu s e n e p a a B r a n d t o m t e r n e
2 8 7
Gammelmønt Nr* 24 kom en lille Tid til at staa med sin søndre Gavlmur af
dækket, efter at Nabohusene var faldne* Udenpaa denne Mur, men sammenbyg
get med den, stod et lille fladt Rum, som var halvt fyldt med Høvlspaaner og
sammenfejet Gulvsand* —
Tilfældigvis kom der en nysgerrig Person, som gav sig til at rage med sin Stok
i Bunken* Det var helt overraskende, hvad
der saa kom for Dagen: en højhælet
Damesko af hvidt Silketøj med Broderier,
en Barnesko af hvidt Skind med grønne
Silkesnore, en Lædersko, en Lædertøffel,
et lillebitte Snørliv til et Barn, en lille
grønlig Glasflaske med et rødt Pulver i,
Skaar af et Lerfad med Randskrift, en
lille, hvidmalet, sortprikket Træhest med
Fløjte i Rumpen, to drejede Bøgetræs-
Kegler, to drejede Træ-Toppe, en Skrue
prop af Træ, en lille Træskaal, et Blad
af en trykt fransk Parlør, et Stilebogsblad
foruden nogle Silkestumper og Papir
lapper*
Alle disse Smaasager kan med Sikker
hed dateres til Tiden 1730—1750* Det
er ikke saa let at sige, hvorledes de er
havnet dér, hvor de fandtes; de maa være
kastet bort som kasserede sammen med
Opfejningen* Men det er jo et mærkeligt
Sted, de Folk har haft deres Skralde-
Silkesko og Lædertøffel fra Gammelmønt 24.
føøtøg
(Nationalmuseet).
Hævet af deres Fornedrelses Gemme er de smaa Ting nu helt morsomme
at se paa*
En artig Pernille har for to Hundrede Aar siden trippet fornøjet i de sirlige
højhælede Sko, og en huslig Magdalone gjort sig det bekvemt i Tøflerne* Den
franske Parlør har givet Familiens Discours det rette reputeerlige Sving*
Børnene som har moret sig med Legetøjet, ja de kan jo have set Ludvig Hol
berg paa Gaden, og de kan have oplevet Struensee-Tiden* De kan have levet det
gamle Aarhundrede ud og ind i det næste, men det véd man jo ikke noget om*