432 / 450
U d g r a v n i n g e n a f SU N i c o l a i K i r k e t o m t
377
omskiftes til en himmelsalig Forandring, da den fordum højfornemme dydsirede,
gudelskende og nu hos Gud salige Matrone Madam Lene Peders Daatter Engel,
som først beskuede denne Verden Ao 1685 d: 28* Martii* Effter en christelig Op
tugtelse indlod udi et kierligt Ægtebaand d: 20 Julii 1711 med den meget for
nemme og Kunst erfarne Mand Seignr: Johan Henrich Bechmand, Bader og
Borger udi den KongL Residents Stad Kiobenhafn* Hvis Ægteskabs Glæde var
vel meget fornøjet, men varede næppe et Aar til Enden, førend Døden kom og
fældede tvende til Jorden paa engang Ao 1712 d* 6* Junii* Hvis Sjæle hviler nu
hos GUD i ævig Glæde og Legemerne i deris Sovekammer udi St* Nicolai Kirke
d* 9* Junii Ao 1712, indtil paa Dommens Dag da baade Legem og Sjæl skal
samles og indgaa til den ævige Glæde*
Paa en oval Tinplade staar der:
Her inden hviler salige den agtbare og velfornemme Mand Peter Larsøn, Hans
KongL Majestæts velbetroede Esqvadre Skriver paa Admiral Skibet Den Kro
nede Eliphant, som i sin Alders 42de Aar døde udi Kiøbenhaufn, den 15» Fe-
bruarii Anno 1711; Efterat han udi 9 Aar og et halvt havde levet med sin højt-
bedrøvede efterladte Ægtefælle og udi deris meget kierlige og christelige Ægte
skab ere af Gud velsignede med 4 Børn, hvilke alle i de Retfærdiges glædelige
Opstandelse forhaaber at samles med hinanden* Gudsfrygt og Kierlighed og hvad
een Christen pryder, det var hos denne Mand, han derfor ævig nyder, hos Gud
een salig Roe i Himlens høje Borg, hvor han nu trøstet er og har forgiæt sin Somg*
Sluttelig gengives en meget karakteristisk Indskrift, graveret i en Tinplade:
I dette mørke Gemme er til en forklaret Herlighed bevaret den ringere Del
af en u-skateerlig Skat, det dødelige af den i Kærlighed her og Herlighed hisset
u-dødelige Sjæl, den Gud hengivne og dyd-sirede Madame Anna Johanna Schyth,
født Alrøe, som efter et kort Liv 32 Aar 6 Dage fuldendte Striden, fuldkommede
Løbet, bevarede Troen og fik Kronen den 27de Martii 1763* Hun var, ja ach
hun var mig en dejlig Krone i Guds Haand, i hvis Troes dyrebare Guld var
indfattet og i yndig Ydmyghed fremskinnede mange glimrende Dyders Juveler*
Ach! væ mig! som vidner dette, at saadan en Krone saa tidlig affaldt, dog nej,
ikke affaldt, men ikkun Støvet blev afpustet i et forskrækkeligt Himmel-Vejr,
som tillige opløftede denne dyrebare Hoved-Krone til Himlens Trone, hvor den
nu skinner klarest i en forklaret Herlighed*
I Tillæg til »Nyeste Skilderie af Kiøbenhavn« Tirsdagen den 15 Marts 1808
meddeles det, at Artilleriets Hospitalsvogne er bievne henflyttede i den afbrændte