61 / 450
46
Vor gaml e H o v e d s t a d
Taarn, »omtrent som en Sukkertop med en Mængde kvistlignende Udbygninger,
paa den«* Ved Midten af forrige Aarhundrede fremdroges i selve Volden ret be
tydelige Dele af det opstaaende, men der blev ikke taget noget videre Hensyn
til disse gamle Levninger af det skudsikre Rum, hvori Kongen gemte sit Oplag af
Svovl og Salpeter til Krudtfabrikationen.
Fra dette Punkt kan vi ikke følge den gamle Vold, vi maa i hvert Fald gaa
en Omvej, fordi dens Sted maa søges, hvor nu Købmandsskolens nye Bygning
ligger. Det senere Voldanlæg fra Christian 4S Tid, som førtes ud til Østerbro
og mødte Kastellet, er der ikke her Grund til at gaa efter, idet vi i Frederiks-
borggade-Krydset blot mindes den sidste Nørreport fra Christian 5S Tid og saa
gaar videre ind ad Byen til gennem Rosenborggade til Nr. 10, Hjørnet af Set.
Gertruds Stræde, hvor vi med Værtens Tilladelse gaar ned i en Kælder i Bag
huset og ser Murene udgøre godt og vel en Halvcirkel. Ser vi nøjere efter paa
Murstenene, er det tydeligt, at de ikke har samme Ælde som de i Taarnene,
hverken Størrelse eller Forbandt tyder paa, at det er middelalderligt Murværk
vi staar overfor; men da man ved, at Volden har knækket paa dette Sted, og der
højst sandsynligt ogsaa her har staaet et Taarn, er der Mulighed for, at der
bag de Mursten, vi kan se, befinder sig en ældre rød Mur. Det er Bering Liis-
berg, som har gjort opmærksom paa denne Kælder, der skjuler sig saa godt; og
først naar der bliver Lejlighed til en nøjere Undersøgelse af Forholdene, vil dens
Problem jo kunne klares.
Vi drejer om ad Aabenraa og bemærker i Gaden bag den Reformerte Kirke
en synlig Højde i Terrænet, der maaske kan opfattes som et Spor af Volden,
der herfra har gaaet skraat ind under Grundene mod Egmont H. Petersens Byg
ning paa Hjørnet af Gothersgade og Landemærket. I en lang Række store Grunde
langs Gothersgade har man ganske tydeligt kunnet følge den ældgamle Vold,
under Egmont H. Petersens Hus, under Belysningsvæsenets Ejendom, under II-
lums Nybygning. I særlig gunstigt bevarede Partier kunde man endnu se Græs
tørvs Belægninger paa Voldens Inderside.
Det interessanteste, der fremdroges paa de gamle Sjæleboders Grund, var »den
skønne Brønd«, som Christoffer Walkendorff 1584 lod sætte ved Volden »Mangen
Mand og Fattig til stort Gavn og Bedste«. En Del af Stenene fra denne er nu
indsat i den nye Bygning omkring den moderne Vandkumme i Gaarden.
I det nordlige Hjørne af Belysningsvæsenets store Grund stødte man paa to
Renæssancemure, der løb parallelt i Retningen Nord—Syd. Det var Levninger
af Christian 4S Lønport, der førte gennem Volden over Graven mod Rosenborg