77 / 450
6 2
Vo r gaml e Ho v e d s t a d
en stor Konges, quod, lægger Autor til, qvam ob rem factum fit, alii judicent
(Hvoraf dette kommer, maa andre afgøre) * De andre Sider derimod har mere
Anseelse og ere kostbarere, har 4 å 5 Etager og prægtige Værelser og ere heelt
igiennem tækkede med Kaabber, da Taget mod Byen til derimod kun bestaaer
af brændte Steen* Slotsgaarden er firkantet(?), i det ene Hjørne stod en Ulv i
Lænke«*
Af Dokumenter ser vi, at al uvedkommende Færdsel over Broen til Slottet var
forbudt* Allerede i 1578 udstedte Frederik den 2*den et Forbud imod, at Uved
kommende fik Adgang til Slottet, hvor »allehaande løst Folck opløber og ingen
Besked tages af dem«* Havde man imidlertid været saa heldig at erhverve sig
denne Tilladelse, maatte man først igennem det foran liggende Porthus, hvor
»Liggerne og Skytterne« holdt Vagt, Herfra kom man ud paa Slotsbroen, der
førte over Gravens stillestaaende, mudrede Vande* Graven var ca* 35 Alen bred,
men ikke særlig dyb; paa sine Steder var der kun fire Fod Vand til tre Fod
»Mudde«, der paa varme Dage udbredte alt andet end Vellugt* Særlig galt skal
det have været omme ved Køkkenfløjen, hvor Køkkenaffaldet i Tidens Løb dan
nede et »Mistberg« og en hel lille »Dam« eller Dæmning* Lægges hertil Stanken
fra den nærliggende Kanal, hvor Byens Skrald og Latrin simpelthen styrtedes
i, forstaar man, at Opholdet paa Slottet undertiden var alt andet end be
hageligt, og at »Borgernes Nødtørft« for at bruge et af Troels Lund's Udtryk
»bogstavelig talt laa Hans Majestæt paa Sinde*«
Kommet igennem den snævre og skumle Slotsport, stod man i den indre
Slotsgaard, der med sine hvidkalkede Mure gjorde et næsten klosteragtigt Ind
tryk* Straks til venstre laa Kongefløjen, hvis fornemste Prydelse var den otte
kantede Karnap, som Christian den 3,die lod opsætte* I denne Fløj laa Konge
familiens private Gemakker, Kongens ud imod Slotspladsen, saa at han fra sine
Vinduer kunde, som Wolf siger, kvæge Øje og Sind ved »en lystig Prospect oc
Udsick til Stranden, Holmen, Flaaden, Børsen oc anden meere Lyst, som kand
sees, hvor Skibene mangfoldeligen seyle aff Øster oc udi Væstersøen hen oc ud
igien«, »Indtil Borgegaarden« fortsætter Wolf, laa »hindis Mayts* dyrebar Smycke-
Kammer ofver Porten, det£ Herlighed som der inde er, icke her beskrifves* Uden
for Vindverne til det Smycke-Kammer, seer mand inde paa Borgegaarden, it
Konstelige giort Arbeyd oc Jern Gardeverck, som med det fineste halffslaget
Guld, er forgyldt oc staffered*«
Fløjen næstefter Kongefløjen var Drabantfløjen, hvor Drabantsalen, Borge
stuen og Slotsfogdens Lejlighed laa. Dernæst kom Kirkefløjen og Køkkenfløjen