VorGamleHovedstad

Vo r gaml e Ho v e d s t a d

ihvertfald, at man ikke saadan udenvidere kunde spadsere ind i Byen* Dertil

var Tiderne altfor urolige og usikre*

Stod man saa endelig indenfor Porten, skulde det ikke vare længe, før man

ogsaa gjorde Bekendtskab med den gejstlige Myndighed* Især ikke i en By som

København, hvis kommunale Forhold skilte sig stærkt ud fra andre Købstæders*

København var jo Kirkens Ejendom, og den verdslige og gejstlige Myndighed

saaledes forenet i een Mands, Biskoppen af Roskildes Haand* Dens Ophøjelse

fra Landsby til Købstad havde ikke bevirket nogen virkelig Forandring af dens

Underdanighedsforhold til dens Herre, og om nogen virkelig kommunal Selv

stændighed var der derfor ikke Tale*

I den første Tid af sin Købstadstilværelse synes København ikke at have haft

nogen skreven Bylov; men alt eftersom Byen udviklede sig, blev Nødvendig

heden af at have faste Bestemmelser, der kunde raade Bod paa de stedse voksende

Antal af Tvisteemner i det kommunale L iv, mere og mere paakrævet, og i 1254

gav da Biskop Jakob Erlandsen Byen den første Stadsret, der dog i Virkelig

heden ikke har ret meget med Stadsret at gøre/idet den ikke har sin Rod i da

tidige Retsbegreber, men saa godt som udelukkende tilstræber at sikre Biskoppen

uindskrænket Ret over Byen* Først bestemmer den, at Biskoppen skal have tre

Fjerdedele af de fleste Bøder (i Kongens Købstæder fik Staden Halvdelen), der

næst skal Biskoppen have fri Sejlads til og fra Skaane* Saa handles der om Af

gifter; den saakaldte Midsommersgæld af hvert Arnested, Ølgæld (allerede da

var

et yndet Skatteobjekt), Jordskyld, Sildeafgift og Tyvestød* Fremdeles til

pligtes Borgerne at forsvare Bispens Ejendomme og Undergivne samt til at ved

ligeholde Byens Forsvar og Gader* Breve udstedte i Byens Navn skal først fore

lægges Biskoppen til Godkendelse* Afhændelse af Bygrunde til Fyrster, Riddere

og Herremænd er forbudt, og ydermere tilsikrer Biskoppen sig Forkøbsret til

enhver Grund osv* Disse Bestemmelser viser tydeligt det dybe Afhængigheds

forhold, som Byen stod i til Biskoppen, og hvor langt København endnu er fra

at have erhvervet sig virkelige Købstadsrettigheder*

Denne Stadsret afløses allerede i 1294

Biskop Johannes Krags Stadsret, der

giver en god Illustration til de Begivenheder, der var forefaldet i de mellemlig

gende Aar* Allerede to Gange havde Byen været i Kongernes Magt, og hvad

værre var: bægge Gange havde Borgerne, der vare utilfredse med det strænge,

gejstlige Herredømme, taget aabenlyst Parti for Kongen, selv om det var kommet

dem dyrt at staa, eftersom deres By begge Gange var blevet udplyndret og øde

lagt* Ganske vist var Byen nu atter i Bispestolens Besiddelse; men Johannes Krag