99 / 450
Smykkekors — Guld, Bronce, Sølv — fra Tiden lige efter Aar iooo. Nationalmuseet.
®
K IR K E L IG E M INDER FRA M IDDELALDEREN
Af PETER LINDE
S
a a
tav den rungende Røst fra Orgelets vældige Tuber, — Nu er der Stil
hed i det høje, hellige Rum, — Langsomt vil vi gaa omkring herinde i
Danmarks gamle Kirke, se paa alle de mange Minder fra fjerne Dage og lytte
til de henfarne Slægters tyste, indtrængende Tale,
Fra Sarkofager og Gravplader lyder den resignerede Hvisken om Død og For
krænkelighed gentaget og gentaget fra Slægt til Slægt,
Rustklædte Riddere støder deres tunge Sværd i Gulvet, sørgmodige Adels
damer svøber sig frysende i lange Kaabers tætte Folder, Smaa nøgne Børn tum
ler med heraldiske Skjolde, Indskriftbaand snor sig i sindrige Slyng, frodigt Løv
værk skyder fantastiske Blomster, En Benrad vrister lumsk Staven ud af den
værdig-klædte Biskops behandskede Haand, en Prælat i kostbart liturgisk Skrud
aabenbarer sig som en Dødning, fra hvis dybe Øjenhuler Tudser og Firben
myldrer, medens Orme og Slanger vrider sig ud fra den tomme Brystkasse og
snor sig mellem Ribbenene, Præster og Munke løfter deres Alterkalk med sir
lige rituelle Greb og mumler besværgende latinske Messeord, Borgermænd i
tykke skindbræmmede Vamse nævner stolte deres ærlige Haandværk og Hverv,
ved Fødderne af dem ligger Værktøjet, de har maattet slippe, og Bomærket, som
ingen længer kan tyde.
Vor gamle Hovedstad.
®