177 / 196
170
anse, at U n d e r s a a t t e r n e , for at nytte livad de nu
eje, bruge det indtil de f a s t s a t t e T i d e r , ligesom og
a t de siden efter endog i n d s k r æ n k e s i g u n d e r ,
hvad her saa vel i Henseende til Spise og Drikke er
tilladt, som og i Henseende til alle andre oven opreg
nede Poster. Paa det denne Anordning kan efter dens
Publikation blive ved at være til Undersaatternes Bed
ste i en bestandig Erindring til Efterlevelse, skal den
a a r l i g e n i a l l e K j ø b s t æ d e r i de kgl. Riger og
Lande oplæses af alle P r æ d i k e s t o l e første S ø n d a g
e f t e r N y t a a r og første Søndag i J u l i Ma a n e d . Da
Kongen har den Tillid til Sine Undersaatier, at de,
skjønnende deres eget Gavn, skal selv glæde sig ved
denne Tarvelighedsforskrift og vaage derover, saa vil
Han i k k e ved P o l i t i - e l l e r a n d r e T v a n g s m i d l e r
nu for det første se dets Iværksættelse befordret. *)“
Det ligger uden for vort Formaal at undersøge,
hvor vidt der herhjemm e virkelig har været Overdaadig-
hed tilstede eller ej, og i bekræftende Fald, hvor dybt
den da har strak t sig ned i Samfundets Lag; vi ville
ikke diskutere, om der paa dette Tidspunkt i højere
Grad end til andre Tider har været en gjennemgaaende
Tendens til at leve over Evne, som har kunnet være
en reel Berettigelse for Staten til at gribe ind. Flen-
sigten med disse Aktstykkers Udgivelse er kun ren t re
fererende at fremstille faktiske Begivenheder.
Uden Tvivl staa Forordningen og det kongelige
Løfte om med Velbehag at anse Indskrænkninger u n
d e r Forordningens angivne Maal i Forbindelse med
*) Smign. II, III og XXX Vedtægt.