SelskabetForBorgerdyd

Af hele Tankegangen i dette Lovudkast vil man

med Lethed spore den Indflydelse, som Rothe sikkert

har haft derpaa, og man tø r vel antage, uden at være

for dristig, at det er hans Værk. Hermed stemmer

ogsaa, at han direkte henvendte sig til det store Pu

blikum for at gjøre det bekjendt med Selskabets Hen

sigter og opfordre til Indtrædelse.

Dette skete ved et lille Skrift, b etitle t: „ T il P u

b l i k um. Om S e l s k a b e t f o r B o r g e r d y d . “ *) Hans

Navn stod ikke paa Titelbladet, men hans Anonymitet

blev strax røbet ved et lille Intermezzo, som strax skal

berøres.

De 18 første af Pjecens 24 Sider anvendes til en

Udvikling af Begrebet „Nationalgejst“, til hvis Opvæk

kelse han haabede, at Selskabet vilde blive en mægtig

Løftestang. I denne Udvikling kom han til at omtale

et Maleri af A b i l d g a a r d i Kristiansborgs Riddersal

forestillende Christian III, der hyldes af Nationen.

Han gjorde Kunstneren Bebrejdelser for at have

fremstillet Nationen i en ydmygende Stilling og for

langte, at Billedet skulde fjærnes. Disse Bemærkninger

fremkaldte et Modskrift af Maleren: „T i l m i n e L a n d s

mæ n d , d e r h a v e l æ s t d e n u r i g t i g e B e s k r i v e l s e

og F o r k l a r i n g o v e r M a l e r i e t a f Ko n g C h r i s t i a n

d e n T r e d i e s H i s t o r i e , s om e r o p s a t p a a d e n

K o n g e l i g e R i d d e r s a h l , i Hr. E t a t s r a a d R o t h e s

S k r i f t t i l P u b l i k u m om S e l s k a b e t f o r B o r g e r -

dy d.“ **)

Heri tages der meget stærkt til Gjenmæle mod Be

skrivelsens Rigtighed, og Skriftet slu tter saaledes: „Hr.

E tatsraad Rothe forlanger in tet mindre, end a t mit

Maleri skal borttages fra Riddersalen; mon der kunde

*) Averteret i Adresseavisen den 15. Juni 1785.

**) Averteret den 17. Juni 1785.