54 / 196
47
modning, lave det saa, at hver efter sin Vilje kan give
til at bestride Præmier, Forskud, Laan, ved hvilke noget
gavnligt kunde fremmes, og især et eller andet godt og
sjældent Fabrikat finde snar Afsætning; men man vil
og venteligen indrette dette saaledes, at hvo der giver,
han giver skjult, paa det ingen skal nødes til at give
for Anstændighed. Gaver til Bram eller af Tvang ønsker
Selskabet sig ikke. Venteligen vil det vorde vedtaget,
a t hvilken Selskabs Mand, der er Fader, han kan i de
daglige Samtalestimer, naar ikke er bestem t Møde, tage
sin 12—14 Aar gamle Søn med sig; derved tænkes, at
Drengene kunne faa Idé om Samling af Mænd, hvilke
ere tilhobe for at tænke sammen og for a t tale sam
men, og det om Fædreneland og Folk, disse store Ob
jekter. Man mener, at Drengene skulle vinde Anlæg til,
som ædle unge, at hædre brave, kloge gamle.
Det er venteligt, at Selskabet vil lægge an paa at
udfinde Mindesmærker for sjælden Borgerdyds Udøvere.
Ligesaa, at det vil holde Dagbog for Efterslægten over
alt, hvad der, som Borgerdyds Øvelse, kan vorde det
bekjendt. Og for at erhverve Kundskab herom, vil det
bede Dannemarks og Norges Mænd at meddele sig sikre
E fterretninger; ligesom Selskabet med den berørte lie n
sigt vil have sin Historiografi
Alle disse Punkters Virkelighed beror paa, at hver
skal vedtages; men derimod er det fast besluttet, at
ingen, paa hvis Navn og Rygte er Plet, skal være Sel
skabets Mand; ligesaa, at det aldeles for ingen Del vil
blande sig i, hvad der paa navnlig Maade udgjør det
ædle Landhusholdningsselskabs Foretagender; ligesaa,
a t det ikke vil støtte sig paa nogen udenforværendes
Gyldighed, Magt eller Beskyttelse; ligesaa, at det vil i
ét og alt arbejde aabenbarligen, som i det hele ærvær
dige Folkes Paasyn; ligesaa, at det vil meddele aarlig
Efterretning paa Prent,
0111
hvad det i Tidsløbet har