95 / 128
— 22 —
1 Frederik den Fjerdes Regeringstid fandt Floffet sig
ikke trykket ved de snævre Rum i det gamle Slot, men da
Freden var sluttet med Sverige og Kongen efter Dronning
Louises Død havde ægtet Anna Sophie Reventlow, føltes
der dog Trang til nogen mere Comfort end den, det uregel
mæssige Slot med alle dets mørke Krinkelkroge og snævre,
skumle Slotsgaard frembød. Kongen lod da, paa de neder-
ste ældgamle Fodmure nær, det ærværdige Complex ned
bryde, som hans Forfædre stykkevis havde opført, og op
byggede 1725 til 27 paa den gamle Grundvold et nyt,
grundmuret Slot, og inde i selve Slottet blev indrettet en
prægtig udstyret Slotskirke.
I 1728 paakom den store Bybrand, den største og
skrækkeligste Ulykke, som havde ramt Hovedstaden siden
dens Tilblivelse, men Frederik den Fjerde oplevede ikke
at se sin Hovedstad genopført, den laa endnu i Ruiner ved
hans Død. I Sommeren 1730 søgte Kongen Lægehjælp i
Slesvig hos et Par tyske Læger, men naaede paa Tilbage
rejsen til Kjøbenhavn kun til Odense, hvor han døde Natten
mellem d. 11. og 12. October. Medens Kirkeklokkerne i
hele Landet ringede to Timer om Formiddagen og to Timer
om Eftermiddagen i Anledning af Frederik den Fjerdes
Død, og medens Forberedelsen til Ligbegængelsen i Ros
kilde blev trufne og Ridderskabet og Adelskabet saavelsom
„andre vores kjære og tro Undersaatter, som dertil Formue
haver og det uden deres altfor store Besværlighed kan
afstedkomme“ fik Ordre til at bære Sørgeklæder 'i et Aar,
iværksatte den nye Konge ufortøvet vigtige Forandringer i
Statsstyrelsen m. m., og navnlig var han stærkt optaget af
Planen til et nyt stort Byggeforetagende.
Skønt Frederik den Fjerdes Slot kun havde staaet
færdigt i 4 Aar, besluttede Christian den Sjette at opføre
en ny Residens, som skulde være en sand Pragtbygning i
Norden, og blev ogsaa det største Udslag af hans Bygge
lyst. Christian den Sjette delte ikke den Følelse, som i
sin Tid havde holdt hans Fader tilbage fra at jevne det
gamle Kjøbenhavns Slot med Jorden, nemlig at han „vilde