99 / 128
— 26 —
Sted, Lørdag d. 26. November 1740. Da de Kongelige
betraadte Slottet løsnedes en Kanon Salut, der gik Volden
tre Gange rundt og under denne Ilddaab blev Slottet kaldet
Christiansborg.
Søndag d. 27. November 1740 indviedes Slotskirken
af Biskop P. Hersleb, og Kongen fortæller selv i sin
Dagbog, at Højtideligheden ledsagedes af Musik, Pauker
og Trompeter, at 27 Kanoner, der var opplantet paa Slots
pladsen, blev løsnet, da T e d e u m blev afsungen, og at
Kongehuset spiste offentlig til Middag, det vil sige, i
Nærværelse af mange Tilskuere.
Baade Slottet og Kirken var dog langtfra fuldført
ved Indvielsen, men i de Vintermaaneder, Kongefamilien
opholdt sig paa Slottet, standsede Byggearbejderne saa
godt som helt. Saasnart Kongefamilien var flyttet til
Hirschholm, toges der igen fat paa Arbejdet. 1742 var det
navnlig det indvendige Arbejde i Slotskirken, som lagde
Beslag paa alle Kræfter, og det fortsattes ind i det følgende
Aar. Gudstjenesten blev i dette Tidsrum afholdt i Ridder
salen, hvor ca: 40 Stole og en midlertidig Prædikestol
var opsat.
Kirken, der laa paa samme Sted som den nuværende,
havde ingen Indgang fra Slotspladsen. Den kongelige
Familie kunde nemlig gennem den store Løngang og nogle
foran liggende Sale komme ind i de kongelige Stole i Kir
kens Østende. For Hoffolkene og andre Besøgende var
Adgangen i Vestenden fra Gaarden mellem Hovedbygnin
gen og Kirken, den saakaldte Hans Jørgens Gaard, gennem
en lille Forgaard mellem Kirkebygningen og den bagved
liggende Vognremise. I denne, hvis Mure den Dag i Dag
er bevaret som Thorvaldsens Museum, var der forneden
Plads for de kongelige Carosser, Seletøj m. m., oven paa
var der Værelser og Skole for Kammerpagerne.
En Afbildning fra 1766, som viser Frederik den Femtes,
Castrum doloris, giver et godt Begreb om Slotskirkens
indre, skøndt de floromvundne Søjler og navnlig den
pyramideformede Katafalk i Midten forstyrrer Totalind
trykket.