Previous Page  105 / 128 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 105 / 128 Next Page
Page Background

— 32 —

fessionarius, hvorimod det var Slotspræst Linnemann, der

talte, da Frederik den Ottendes Kiste førtes herind.

En Række kendte Gejstlige har i de 100 Aar fra 1826

til 1926 beklædt Slotspræste-Embedet. Fra 1805 til 1828

var det kongelig Confessionarius Michael Frederik Lieben-

berg, som forud havde været Præst paa Frederiksberg,

og der prædiket for Frederik den Sjette i Kirken paa Fre­

deriksberg Slot. Efter ham fulgte Kapellanen ved Vor Frue

Kirke, Jacob Peter Mynster, indtil han i 1834 blev Sjæl­

lands Biskop. Slotspræst Søren Schjødte, 1834 til 1836,

havde ligesom Liebenberg tidligere været P ræst paa Frede­

riksberg. Han døde foran Slotskirkens Alter. Efter ham

fulgte Frøken N. Zahles Fader, Pastor Ernst Sophus Vil­

helm Zahle fra Hvedstrup, der dog afgik ved Døden kort

efter sin Ansættelse og 1837 blev efterfulgt af Dr: theol.

Just Henrik Voltelen Paulli, Martensens Ven, Jakob Paullis

Fader. I 1857 udnævntes han til Stiftsprovst ved Vor Frue

Kirke. Efter ham var Stephan Ditlev Edvard Schrader

Slotspræst i 24 Aar, fra 1858 til 1882, og efterfulgtes af

Lic: Alfred Sveistrup Poulsen, den senere Domprovst i

Roskilde og derefter Biskop i Viborg. Hans Virksomhed

vil den ældre Slægt endnu mindes. Efter ham fulgte Pastor

Carl Ingvard Linnemann som den sidste Slotspræst ved

Kirken som Slotskirke.

I Vacancen mellem Slotspræsterne Schrader og Poul­

sen var Pastor Jul. Steen, den Gang Katheket ved Matthæus

Kirke, constitueret. Af andre Gejstlige, der som Hofpræster

eller kongelige Confessionarii har haft Tjeneste ved Kirken,

kan nævnes Hans Lassen Martensen, Provst Ba lth : Munter

ved Holmens Kirke og Jakob Paulli.

Slotskirken hørte ikke under Sjællands Biskop, men

den var Hoffets Kirke, den kongelige Confessionarius var

dens Biskop, et lille fornemt Bispedømme, saaledes som

det tidligere var Tilfældet ogsaa med Slotskirkerne paa

Fredensborg og Frederiksborg. Som Hofkirke afholdtes

Udgifterne ved dens Drift af den kongelige Civilliste. Den

var da heller ikke i almindelig Forstand en Sognekirke,

dens Sognebørn var Hoffet og dets Functionairer, hvortil