107 / 128
— 34 —
land med Datter Prinsesse Olga. Før de traadte ind i Kir
ken og indtog deres Pladser til højre for Koret, havde de
kongelige Herskaber hilst paa de fratrædende Embeds-
mænd ved Kirken: Slotspræst Linnemann, der i Dagens
Anledning var bleven Kommandeur af Dannebrog, Kordegn
C. D. Ross, som havde faaet Fortjenstmedaillen i Sølv og
Kirkebetjent Peter Cornelius, som var bleven Dannebrogs
mand.
Efter Præludiet, som udførtes meget smukt af Kom
ponisten Rud. Langgaard, udførte Koret overordentligt
smukt en indledende Salme, hvorefter Menigheden sang
den prægtige Salme: „Mægtigste Kriste, Menighedens
He rre“ og „Kirken den er et gammelt Hu s “ , hvorpaa
Slotspræst Linnemann besteg Prædikestolen for sidste Gang
som Slotspræst, for at tage Afsked med sin Menighed
og Kirke.
Slotspræsten prædikede derpaa ud fra Dagens Evan
gelium, Matth. 28, 18., hvor Jesus sender sine Disciple ud,
for at døbe alle Folk, og udtalte bl. a . :
„Ingen Ordets Prædiker kan komme under nogen s tæ r
k e r e Forpligtelse end den at være lydig mod denne
„Text, saa han ikke fremfører sit eget. Hvad er Ordets
„Prædiker andet end en Tjener, og hvad Vægt ligger
„der paa, om vi kommer og gaar. Derfor skal jeg
„ikke her tale om mig selv og mit i de 30 Aar. Ingen
„maa vente, at jeg stærkt personlig vil dvæle ved min
„Afsked her i Dag. Tillige er der andre og større
„Ting at mindes her. Der er saaledes i disse Dage
„forløbet 100 Aar, siden denne Kirke indviedes til
„Guds Tempel. Hundrede Aar, det betyder tre Slægt
l e d . Man siger vel, at om hundrede Aar er alting
„glemt, men dette passer heldigvis ikke. Minderne
„herinde taler deres levende Sprog.
„Herinde sad saaledes den elskede, gamle Kong Chri-
„stian den Niende med sin høje Gemalinde i mange
„Aar, Søndag efter Søndag, og en Række af vort
„Kongehus’ festlige Familiedage er fejret her i dette
„skønne Guds Hus. Her har ogsaa en Række af den