134 / 569
128
Krigergraven paa Garnisonskirkegaard.
Den Gang forstod jeg intet deraf; senere gik det op for
mig, at det, jeg hin Dag saa, var en Transport af liaardt
saarede Soldater, der pr. Skib var bleven overført fra
de overfyldte Lasaretter i Slesvig for nu at blive trans
porteret til Garnisonssygehuset og de andre lier i Byen
oprettede Lasaretter. — Tilfældet vilde, at jeg 21 Aar
senere kom til at staa overfor de jordiske Levninger af
dem iblandt dem, der havde maattet bøde med Livet
for deres Forsvar af Fædrelandet.
Indtil midt i Firserne dannede det Stykke af Gar
nisonskirkegaard, der ligger nordost for Kapellet, imel
lem dette og Blindeinstituttets Have, et kaotisk Virvar
af Grave, af hvilke de, der laa nærmest ved den nu
værende Fællesgrav fra 1864, næsten alle havde den
samme tarvelige Prydelse: et Trækors med en oval
Plade, hvorpaa den afdødes Navn var anført sammen
med Underskriften: »Faldt for Fædrelandet«. Særlig om
Sommeren var her en næsten uigennemtrængelig Laby
rint af Hængepile, opløbne Bosenbuske, Syrener, Tjørne
m. m., hvorimellem Ukrudtet bredte sig frodigt og i
Forbindelse med de forvoksede Hække om Gravene
fuldstændig udviskede alle Konturer. Gravene laa i
uregelmæssige Linier uden mellemliggende Gange, naar
lige undtages de »Indianerstier«, der hemmelighedsfuldt
slyngede sig ind gennem den tætte Vegetation. En en
kelt Gang om Aaret — som Begel i Maj Maaned —
blev der ved Hjælp af et militært Kommando ryddet
ud; men i Løbet af Sommeren sank det hele igen til
bage i sin gamle Tilstand. I Oktober 1882 gør Graveren,
S. Beckmann, Bede for denne aarlige Oprydning: Ved
Foranstaltning fra Souskommandantskabet afgives 1
Underofficer og 12 menige til, for et Tidsrum af
8
—12
Dage, at rense og istandsætte Gravstederne paa Frijords-
kirkegaarden. Da »Arbejdstiden er meget ringe, nemlig
fra Kl.
6
Morgen til Kl. 1 Middag«, og en Del af Kom