135 / 569
Krigergraven paa Garnisonskirkegaard.
129
mandoet er aldeles uøvet i dette Arbejde, følger deraf,
at denne Rensning og Istandsættelse af bemeldte Grav
steder bliver meget mangelfuld«. I November 1883 gen
tager Graveren i en Skrivelse til Kirkeinspektionen sin
Klage over Frijordskirkegaardens lidet anstændige Ud
seende.
Disse Graves Udseende har dog næppe altid været
saaledes, som de bliver skildrede af Graver Beckmann,
og det er i saa Henseende betegnende, at hans første
Klageskrivelse er fra 1882, thi netop i 1881, den 25.
Januar, var en Mand afgaaet ved Døden, der i en lang
Aarrække af Pietetshensyn aldeles uegennyttig havde
bragt store personlige og pekuniære Ofre for at passe
og vedligeholde de nævnte Grave, ligesom det ogsaa
var ham, der i sin Tid havde forfærdiget og senere tro
lig vedligeholdt de omtalte Trækors over de af de faldne,
hvis Slægtninge ikke havde haft Raad til at anbringe
nogen Navneplade paa Graven.
Denne Mand var Rilledskærer
Henrik Julius Møen.
Hans Uegeni^tte over for disse Grave ses maaske aller
bedst deraf, at det ikke ha r været muligt ad officiel Vej
at faa noget at vide om hans Forhold til dem; til Gen
gæld gaar der Mand og Mand imellem en Mængde For
tællinger om ham.
Møen var født den 14. September 1802 i Nyboder,
og det er ogsaa herudefra, jeg første Gang ha r hørt
ham nævne; han skal være kommen i mine Bedste
forældres Hjem der, og min Moder skildrer ham fra
disse Resøg som en stor Tusindkunstner, der ved sine
ekstravagante Paafund og morsomme Ideer var i
Stand til at holde et helt Selskab i Aande. Allerede
som Barn skal han have været meget kunstfærdig, i en
Alder af kun i 2 Aar spillede han til Baller og Gilder,
og i sit 17. Aar var han endog Sanglærer ved en større
Skole. Efter i nogle Aar at have været til Orlogs blev