165 / 569
Fra de 32 Mænds Fornedrelsestid.
159
lode begære, og af Deres Kongelige Højhed naadigst blev be
vilget, imod vores Ønske og Formodning kunde have tildraget
os Deres Kongelige Højheds Misbehag.
Vi forsikre at det mindste unaadige Blik af vores milde
Konges og Herres Søn, Tronens Arving og Rigernes Haab, saarer
os meget dybt, saa meget mere som vi ere os selv bevidste at
vi nu og aldrig vidende kunde foretage os noget hvorved vi
kunde fortjene det.
Vi befrygte at Deres Kongelige Højhed ved denne eller
nogen anden Lejlighed kunde være bleven vedbragt ufordel
agtige Forestillinger om os, som de der med Uvilje efterkomme
Hans Kongelige Mts allernaadigste Befalinger. Imidlertid er
dette saa langt fra Sandheden at den blotte Tanke derom
foraarsager os Afsky, hvorom Deres Kongelige Højhed sikker-
ligen var bleven overbevist, naar Tid og Omstændigheder ved
Audiensen havde tilladt os at forklare os omstændeligen; og
ligeledes at ingen Nødvendighed eksisterede til at betage os
vores Sal, da Politiretten ved Mageskifte med Raadstueskriver-
kontoret havde kunnet faa tre rummelige Værelser i Suite og
dermed været meget vel tjent.
Vi undlader her, efter Deres Kongelige Højheds naadige
Befaling, alle Forestillinger
0111
Sagen selv som gav Anledning
til at begære Audiensen, og dette vores underdanigste Andra
gende har alene til Hensigt at forestille os for Deres Kongelige
Højhed saaledes som vi virkelig ere, nemlig som vores aller
naadigste Konges tro og lydige Undersaatter.
Og til at bestyrke dette Andragende maatte det alene
naadigst tillades os at anføre, at Audiensen blev begært da Tiden
til den Kongelige Befalings nøjagtige Opfyldelse endnu ikke
var udløben, saasom Forordningen i Politiretten først Dagen
derpaa den 1. Augusti skulde tage sin Begyndelse, og Nøglen til
Salen blev endnu den 31. Julii til Politimester Etatsraad Flindt
overleveret. Og dette Skridt, nemlig at begære Audiensen, var
endog bleven efterladt naar Sagen ikke desformedelst havde
forekommet os at være af nogen Vigtighed, at vore Forfædre
og vi med lovlig Adkomst have besiddet den ommeldte Sal til
Ejendoms Brug i 134 Aar, og hvorfore vi have anset os plig
tige den til vore Efterkommere at overlevere.«
De 32 Mænds Forsamlingssal laa paa anden Sal i
Raadhuset ud mod Gammeltorv. Skønt Nøglen, til Salen