171 / 569
Et Areal, som København har m istet
165
Land Bygsæd. Maalene passer godt nok paa Trekanten den
Dag i Dag, naar man erindrer, at Arealet stadig er blevet
lidt formindsket ved de forskellige Udvidelser af Alleen.
Segebath købte i samme Handel en Smedie, der stod
ved Cliarlottenborg Slot, og fik Tilladelse til at flytte
den ud paa sit nyerhvervede Jordstykke. Det blev saa-
ledes hans Smedie og Smedehus, der i de følgende Aar
flankerede Indkørselen til Frederiksberg Allé og som
dannede den første Begyndelse til Bebyggelsen paa den
vestre Side af Værnedamsvejen.
Straks da Trekanten ved Skødet til Segebath var
bleven udskilt som en særlig Ejendom, der fik sit eget
Matrikelsnummer (EE, senere 7, en Tid 48 og tilsidst
62), meldte sig det Spørgsmaal, om den fremdeles skulde
forblive ved København, eller om den muligvis burde
overføres til Amtet, med hvis Jorder den enligt liggende
Grund var i »landfast« Forbindelse.
Det var Stiftsamtmand Gersdorff, der rejste Sagen
ved en Forespørgsel til Kancelliet. Derpaa blev Magi
straten spurgt, og den gav sit Svar uden Tøven og uden
Vak len : den vilde ikke gaa med til at afstaa noget af
Byens Ejendom. Den Jo rd , som Kongen har købt,
skrev Magistraten, »har fra Alders Tid bestandig været
fri Købstad-Jord og hørt til Staden. Thi skulle vi der
for allerunderdanigst og uforgribelig formene, at det fra
Kongevejen overblevne Stykke deraf, som Smedens Hus
er bygt paa og ikke til fornævnte Deres Kgl. Majestæts
Tjeneste bruges, fremdeles, ligesom det og virkelig i sig
selv er, bør blive og agtes for Købstad-Jord og Bebo
eren at sortere og høre under Stadens Jurisdiktion lige
som andre paa Vesterbro boende Borgere«.
Kancelliet . var ganske enigt med Magistraten, og
ved Reskript af
2 0
. Nov. 1739 blev det bestemt, at
Smedens Jord fremdeles skulde høre til København1).
x) Reskriptet er meddelt som Bilag Nr. 2. Et kort Udtog af det
er trykt i Fogtmans Reskriptsamling.