176 / 569
170
Et Areal, som København har m istet
kongelig Regning, »da de baade vansirer Promenaden
og som Værtshuse giver Anledning til Uordentligheder«.
Denne Gang gik man aabenlyst til Værks, og Magistra
ten fik Paalæg om at lade Husene vurdere og derefter
tilbyde Ejerne at købe dem til Vurderingssummen.
Husene takseredes til 800 og 1000 Rdlr., hvorpaa de to
Gæstgivere straks forlangte henholdsvis 1000 og 1100
Rdlr. for dem. Men Hofintendant Wegener svarede
uden Betænkning, at saa kunde de to Mænd beholde
deres Huse; og dette Svar havde den Virkning, at de
nu begge erklærede sig villige til at sælge for Vurde
ringsbeløbet. Husene blev derpaa købte af det konge
lige Partikulærkammer og nedrevne.
Det var saaledes ikke faa Øltappere, som Kongen
i Løbet af disse Aar havde faaet udryddet. Tilbage paa
Trekanten var nu i det hele kun een Mand, Lars Ras
mussen, som rigtignok ogsaa var Øltapper, men som
dog, da hans Hus laa længere inde paa Trekanten og
vendte ud mod Værnedamsvejen, fik Lov at leve. Lars
Rasmussen købte de tomme Grunde, der fremkom ved
Nedrivningen af hans Konkurrenters Huse, og sad endnu
en halv Snes Aar som sidste Gæstgiver paa Pladsen.
Hans Efterfølgere var Standspersoner, og Huset paa
Trekanten blev en Villaejendom med Træer og Busk
vækster og en Solskive i Haven. Den opføres i Mand
tal fra den Tid under det smukke Navn »Syvstjernen«.
Fra 1782 tilhørte den Leverandør Andreas Walsøe, der
tillige var Ejer af den lige over for liggende Ejendom,
Kapunstopperiet paa Hjørnet af Værnedamsvejen og
Vesterbrogade, — en Omstændighed, som siden hen
i nogen Grad var medvirkende til, at »Syvstjernen« gik
tabt for København. Da Walsøe døde i Aaret 1800,
skiltes de to Ejendomme igen. Brandvæsensdirektør L.
Bertelsen blev Ejer af Kapunstopperiet, medens den be